17. maj 2019

Fra jord til bord til mave

på mindre end en halv time - så bliver det ikke friskere.
Vi havde pludselig en bunke jord til overs og så var det jo nærliggende at lægge det på aspargesbedet. Det tog 14 dage fra dækning til de første hoveder tittede igennem.

Vi lavede et forsøg på bedet ved siden af med at dække med blade. Det virkede ikke. Der blev meget koldt nede i bladbunken modsat jordbunken som var varm. Bladene er nu fjernet igen.
Alle asparges bliver hvide hvis man hypper dem og alle asparges bliver grønne hvis man ikke hypper. Dog er der nogle sorter som fra gammel tid har været dyrket som hvide. 

Vores ene bed er med 'Dansk kæmpe Fjedsted' og hvordan den er reddet for eftertiden og nu indgår i NordGens samling, kan læses på Frøsamlernes hjemmeside under 'viden om'. 

Vi har dyrket den danske kæmpe som grøn siden vi fik den. Dels forekom det uoverkommeligt med al den hypning dels synes jeg det er noget besværligt at de skal skrælles. 
Som med alle grønsager har det stor betydning hvor længe, eller rettere hvor kort, der går fra høst til konsum. Med asparges er der slet ingen sammenligning og de smager simpelthen så meget bedre når de er friskhøstede end når de har været transporteret og ligget i supermarked i flere dage. 
Ydermere viser det sig at man ikke behøver at skrælle dem.




10. maj 2019

Nå, det er sådan man tørrer kalabasser


Sommeren 2016 dyrkede jeg kalabasser, fordi jeg tænkte det kunne være sjovt at prøve at tørre frugterne og lave skåle af dem. Man kan sige at det blev en overvældende succes. Da vi kom hjem fra ferie var den klatret op i pæretræet og der var en masse flotte kalabasser. Selve tørringen gik til gengæld ikke godt. De mugnede og rådnede simpelthen allesammen. 

Så jeg besluttede at det var sidste gang. Men sommeren 2018 dukkede der pludselig indtil flere selvsåede kalabasplanter op i majsbedet. De groede fint og satte frugt, men belært af erfaringen lod jeg dem bare ligge. 

Forleden under lidt have-oprydning fandt jeg så tre fine helt tørre kalabasser på jorden. Helt lette og med frøene raslende indeni.  

Nu står de oppe på skabet og pynter mens de venter på at ‘nogen’ skal skære dem op. Jeg vil jo gerne have fat i frøene. Håber også lidt på at det vil gentage sig i år. Alle spirer der ligner kalabas bliver skånet, men det er nok bare hjulkroner.


2. maj 2019

Nine star perennial, nyt til permahaven


En flerårig blomkål, lyder det ikke godt? Det er nok nærmere en broccoli for den laver små skud ligesom en vinterbroccoli. De er dog ligesom lidt ‘uldne’. Mere som blomkål end broccoli. 


Der er det flerårige som jeg synes er særlig interessant. Det, at den ikke skal sås forfra hvert år. Den blev plantet sidste forsommer, så nu bliver det spændende om den lever videre efter høst. Jeg har læst mig til at det er vigtigt for dens overlevelse at den ikke blomstrer. Det er altså vigtigt at høste alle skud. 


Jeg har også et forsøg med at stiklingeformere den. Dels som back-up, dels for at få flere planter.

26. apr. 2019

Vi spiser om kap med foråret

Er vi ved at kløjs i grønt? Nej da, men der er godt meget som skal spises nu inden det begynder at vokse og miste spændstighed, saft og kraft. 

Salater skal høstes nu inden tomater skal plantes ud. De kan vandsteges, det nye hit her i huset. Man putter den valgte grønsag i gryden med lidt vand. Varme på og røre rundt til det er varmt/mørt/faldet sammen. Ved bordet hælder man en god olivenolie på. Guf.

De overvintrende broccoli har været en overvældende succes. Vi kan næsten ikke følge med.

Rødbederne har jeg efterhånden haft på en del gange. De må ikke gå i blomst for det er en anden sort som skal blomstre og give frø i år. Jeg har indset at vi ikke får spist dem alle.

En gang Daubenton er altid godt.

Vild fennikel. 

Det må skyldes den milde vinter at vi stadig har bladselleri. Dette er blot en enkelt plante som har lavet en masse lækre sideskud.

Aspargeserne er begyndt. Der er spinat og diverse salater og urter, pak choy. Vi har travlt med at spise.

20. apr. 2019

Maximal udnyttelse af drivhuset

Det kan være meget praktisk at bruge drivhuset til opmagasinering af havemøbler, kapillærkasser og den slags. Men jeg synes at det smarteste er at bruge det til dyrkning af grønsager hele året.

Så snart tomaterne er væk om efteråret, lægger jeg et lag kompost og sår/planter nyt. 

I den ene side er der salat, ‘Romaine d’hiver’. Små selvsåede planter som jeg har fundet rundt om i haven.
I den anden side er der sået pak choy. Begge dele i begyndelsen af november. Vi har allerede høstet af dem.


I gavlene har jeg her i foråret udplantet et par sukkerærter. Foto viser ‘Carouby de Maussane’, en sort med meget store og brede bælge. Sidste år blev den på friland meget angrebet af trips og bælgene blev helt forkrøblede. Nu prøver jeg i drivhus. Det skulle jo også give en tidligere høst. Planen er, at ærterne skal blive stående når tomaterne bliver plantet ud. Jeg har ikke tjekket om de er gode naboplanter. Det vælger jeg at lukke øjnene for.




13. apr. 2019

Udfordringen med rabarber


Rabarber er årets første frugtagtige grøntsag. Imidlertid er det noget af en udfordring at finde på noget med rabarber uden sukker, i det hele taget når man ikke er så meget til det søde køkken. 
- Tørret rabarber. Hm, de blev meget små og var ret sure. Måske skal det have et forsøg mere. 
- Rabarberchutney af rabarber, et par dadler, Chili og eddike smager godt men der er alligevel ikke rigtig afsætning på det.
- Vi har prøvet at lave en varm ret med rabarber og rødbedeblade. Det vil ikke blive gentaget!
- Det bedste bud indtil videre er en enkelt skrællet stilk i den daglige salat. 

10. apr. 2019

Overvintrende artiskokker

Jeg har simpelthen aldrig set noget lignende. Der er endda allerede blomsterknopper.