Årstidens hjemmedyrkede mad

Dampet græskar, Marina di Choiggia

Spinat, Winterriesen

Tørrebønner, flageolet                                                   

Agurk, Restina F1

Spørg mig ikke hvorfor jeg dyrker så mange drueagurker. Det er meningen at der skal være lidt agurker inden slangeagurkerne modner, men det kommer altid bag på mig hvor meget de giver. Sylte dem kan der ikke være tale om. Jeg har stadig glas stående fra sommeren 18. Heldigvis var der en nabo som gerne ville aftage.

Lidt men godt - forhåbentlig

Det er ikke meget jeg har fået ud af græskarrene i år. Jeg har ikke haft opmærksomheden rettet mod dem, fordi vi stadig ikke har spist dem fra sommeren 18 og de fleste af dem vi spiste var temmelig kedelige. 

Det her er hvad vi stadig har tilbage fra sidste år. De må efterhånden have mistet den smule sødme de eventuelt havde, men jeg har ikke nænnet at kassere dem.

En af dem var ved at mugne og jeg tog lige frøene. Måske kan de spises.

Det er nu heller ikke nogen dårlig ide at smide dem på komposten. Her er f.eks. en selvsået plante som til forveksling ligner en nøgenfrøet squash jeg dyrkede sidste år. Når de er helt modne kan jeg lukke op og tjekke om frøene også her er nøgne.

Nå, det er sådan man tørrer kalabasser

Sommeren 2016 dyrkede jeg kalabasser, fordi jeg tænkte det kunne være sjovt at prøve at tørre frugterne og lave skåle af dem. Man kan sige at det blev en overvældende succes. Da vi kom hjem fra ferie var den klatret op i pæretræet og der var en masse flotte kalabasser. Selve tørringen gik til gengæld ikke godt. De mugnede og rådnede simpelthen allesammen. 

Så jeg besluttede at det var sidste gang. Men sommeren 2018 dukkede der pludselig indtil flere selvsåede kalabasplanter op i majsbedet. De groede fint og satte frugt, men belært af erfaringen lod jeg dem bare ligge. 

Forleden under lidt have-oprydning fandt jeg så tre fine helt tørre kalabasser på jorden. Helt lette og med frøene raslende indeni.  

Nu står de oppe på skabet og pynter mens de venter på at ‘nogen’ skal skære dem op. Jeg vil jo gerne have fat i frøene. Håber også lidt på at det vil gentage sig i år. Alle spirer der ligner kalabas bliver skånet, men det er nok bare hjulkroner.

Mount blue hubbard

Somme tider holder de helt til maj, men altså ikke i år.

Mad fra haven i frostvejr

Det kan stadig lade sig gøre at lave god mad fra haven f. eks. græskar/grønkåls”gratin”. 

Frisk fra haven: grønkål, rosmarin

Fra lager: græskar, hvidløg, chili,

Fra indkøb: mandler til mandelmælk, chia til chiaæg, olivenolie, salt

Dagens råvare, marina di Chioggia

Dagens råvare, græskarkerner

Agurker syltede som cornichoner

Indhold: Drueagurker, løg, hvidløg, dild, hel peber, nelliker, laurbærblade, salt, æblecidereddike. 

Intet andet.

Stemningsbillede, græskar

Enderne mødes i køkkenhaven

Asparges er på vej og der er stadig enkelte græskar tilbage fra sidste års høst. Her er det butternut Hawk F1. Butternut kan godt have lidt svært ved at modnes i den danske sommer, men frugterne af denne sort er små og modner derfor hurtigere. Jeg synes nu ikke at det er værd have med så små græskar at gøre. Skærearbejdet er det samme om frugten er stor eller lille, og med så lille en frugt er der ikke meget tilbage når man har skåret skal og kerner fra.

Lykke er at finde en kasse

Jeg har noget med emballage. Poser, æsker, eller som her en dejlig frugtkasse.

Hvad vi høster lige nu

Den kan f.eks. være:
En overlevende agurk, som jeg fandt i drivbænken. Den er blevet stor og grov, men kan sagtens bruges hvis man skræller den.
Daikon, Minowase 2. Tænk det er allerede to måneder siden at jeg såede. Husker det som for nylig. Rødderne er blevet store, men desværre er der en del “orm” som skal skæres fra ved køkkenbordet.
Ærteskud. Husk at kaste lidt ærter så snart der er tom jord. Det giver bonus her i oktober.
Små spæde jordskokker, som kom til syne da jeg tog hul på en kompostbunke.
Vårsalat. Den styrer selv hvor og hvornår.
En duftende kvæde til frugtskålen.

Meloner skal dyrkes i drivbænk

I drivbænken har jeg plantet melon, Emir F1. Den skulle være særlig egnet til det nordiske klima. Når den så ovenikøbet vokser i en knaldvarm drivbænk, kan det da kun blive vellykket. Man har næsten kunnet se melonerne vokse dag for dag.

Hver morgen har jeg tjekket for snegle, fjernet overflødige blade og vandet. Og så i øvrigt bare været spændt på resultatet. Efterhånden begyndte det at dufte skønt og forleden blev de to første høstet. Kæmpe eksemplarer på ca 1,5 kg. Jeg må indrømme at jeg blev lidt skuffet over den første. Den var slet ikke så sød som jeg havde forventet.

Nummer to (det er den som ses på fotoet) var straks meget bedre. Den så nærmest overmoden ud, men var helt perfekt og smeltede nærmest på tungen. Og udover bordet som det ses. 

Bare man kunne gemme agurker

Man kan selvfølgelig sylte dem i sukker og eddike. Det er bare ikke noget vi spiser så meget af her i huset.
Nu har jeg gjort endnu et forsøg med mælkesyregæring. Alle tidligere forsøg med agurker er mislykkedes. Jeg har endda specielt indkøbte små gærkrukker til formålet. Alligevel kan jeg bedst lide at bruge glas, så man kan se hvad der foregår.
Mine agurker nåede at blive store, så jeg skar dem i mindre stykker. Ellers bruger man hele agurker som prikkes med en gaffel. Overhældes med lunkent vand som er kogt op med salt og krydderier.  Jeg tilsatte lidt molkosan for at sætte lidt ekstra gang i gæringen. Indtil videre ser det lovende ud.

Midt i en agurketid

Selve agurkerne kan man ikke se, men de er der kan jeg godt sige. Vi høster 4-5 agurker to gange om dagen.
Der er tre forskellige slags:
Drueagurk, Piccolo di Parigi
“Skoleagurk”, Beit Alpha
Slangeagurk, Burpless Tasty Green F1
I midten har jeg sat Ampelbrøndsel, Bidens triplinervia, for at udfylde evt. tom plads.

Tilføj billedtekst

Naturlig langtidsholdbar mad

Vi planter græskar ud og spiser af sidste sommers høst på samme tid. Og de smager stadig supergodt. Det kan man da kalde langtidsholdbar mad.

For at lykkes med det skal man selvfølgelig vælge de rigtige sorter og så skal man lade dem sidde og blive modne og tørre så længe som muligt på planten. Men de skal høstes inden frosten og fugten tager over. Dernæst skal de tørres i flere etaper. Først i drivhus, hvis det stadig er lidt lunt, så under brændeovnen eller et andet lunt sted. Til sidst skal de opbevares et køligt men ikke koldt sted.

De tåler ikke frost så de eksemplarer der bliver lagt til pynt ved hoveddøren kan ikke holde. Man må vælge, enten pynt eller spise.

Frokosttallerken

Fra haven er der kartoffel, græskar, nødder, pastinak, rosenkål, hvidløg og broccoli. Sidstnævnte har været en tur forbi fryseren.

6. december. Sæson i Vild med have: Græskar

Nu er det sådan, at der er en smule forsinkelse på indlæggene her på bloggen, således at det jeg poster i dag, er det jeg hentede i haven i går.
Altså, i går var jeg slet ikke ude, men nøjedes med at inspicere græskarrene i trapperummet.
I løbet af sommeren ser det ikke rigtig ud af noget men når alle græskar bliver samlet i en bunke - så er der pludselig en anseelig mængde. Heldigvis kan de gemmes og sæsonen strækker sig helt til marts-april, hvis man sørger for at få dem tørret ordentligt.
De små græskar er mest anvendelige. De kan f.eks. halveres, bages i ovn og fyldes med alt muligt eller bare med sig selv. De store er straks lidt vanskeligere, for lige meget hvor meget man varierer, hvem kan så spise græskar hver aften i en uge? Til gengæld har de nogen meget store og fyldte kerner. De er ikke nøgenfrøede så der er lige et ekstra arbejde med at pille frøskallerne af. Det  er hyggeligt en vinteraften, når det rigtig suser derude at riste græskarfrø, pille skaller og spise løs.

Monster marmelade

I disse halloween-tider flyder det med opskrifter på hvad man kan bruge græskar-indmaden til. Her blev det til en sjov marmelade. Sjov skal forstås som mærkelig og ikke som morsom. Smagen er mere speciel end egentlig lækker. I små portioner i forbindelse med et ostebord vil den være god.

Den græsselige farve skyldes at jeg ikke har brugt det man normalt forstår ved et halloween-græskar, men et Blue Hubbard med skal og det hele.

Undskyld den rå baggrund, men jeg var nødt til at tage det udenfor for at få lys nok.

Opskriften? Nå, ja. Små stykker græskarkød med skal,  koges med den halve mængde sukker, hakket syltet ingefær og lidt citronsaft til en passende konsistens.