Morbær

Vi er meget glade for vores morbærtræer. Både den sorte og den hvide er begyndt at give bær så det ligner noget. Bærrene er ret små så det tager sin tid at plukke, men måske bliver de større som årene går? Vi spiser dem naturel, håndfulde ad gangen, stadig med den lille stilk på.

Selvom vi har læst os til at det skulle være vanskeligt at stiklingeformere morbær, forsøger vi alligevel. Foto viser stikling af hvid morbær som har stået en månedstid, så måske vil det lykkes.

Jordbær, Dybdahl

Bær-alliance

Som Birgitte gør opmærksom på kan man lave dejligt alliancesyltetøj. Egentlig har jeg opfattet det med alliancer som noget man laver når man ikke har nok af en enkelt slags frugt. Men i virkeligheden gør de forskellige slags nok noget for hinanden. Det her ser i hvert fald lækkert ud, synes jeg, og det smager også fremragende.

Den nemme måde at plukke kirsebær

Et sus og et brus af vinger hen over haven gjorde at jeg kom i tanker om at jeg endnu ikke havde plukket sur-kirsebær. Saft af disse bær er med deres syrlighed og mandelaroma et must til risalamanden til jul.
Vores enlige træ er højt og stigen ikke så velfungerende for tiden. Så den nemme løsning:
Beskær først og pluk bagefter, i stedet for omvendt. Smart ikke?
Det tog ingen tid at plukke 5 kg og nu ligger der dejlig saft i fryseren og venter.

Jeg nåede det ikke

For en halv time siden stod jeg og beundrede dette jordbær, som var næsten rødt, og tænkte på om jeg skulle plukke det inden solsorten fik øje på det!

Nu kan jeg ikke vente længere

Jeg har travet rundt og ventet: hvornår bliver stikkelsbærrene klar. Jeg er fuldstændig udgået for frugt og det ville være så skønt med en lille klat sylt til ostemaden. Den ene rabarberplante er gået ud og de andre har allerede leveret så meget som de kan.
Så hvornår? I dag!

Sensommerstemning i haven

Enkelte stolte kavalerer måtte lade livet for at give plads til majsene.

Hvor meget jeg end holder øje med squash-planterne er der altid nogen som bliver for store. Her har de fået lov til at stå lidt til pynt, men de ender nok på komposten.

Her er mad til mange dage.

Stigen rykker frem og tilbage foran brombærhegnet. Inden den flytter hen under blommetræet. Jeg elsker at spise frugt direkte fra planten.

Jordbær så langt øjet rækker

Skovjordbær er et super effektivt bunddække.
Lige nu kan man oven i købet spise løs af de lækreste solvarme bær. Når man plukker dem følger haserne ikke med, så hvis man hører til dem som synes at frugt og grønt skal skylles før det kan spises er skovjordbær nok ikke lige sagen.
Dette syltetøj kan virkelig anbefales. Det er sikkert lige så godt med almindelige jordbær.

De ser nu også flotte og dekorative ud i et glas.

Wild strawberries

I like them straight from the plant.

Bæredygtige afgrøder.

Når man sådan sidder i sofaen og venter på at blive rask, har man god tid til at læse bøger. Senest har jeg læst Tor Nørretranders' Vild Verden. Forfatterens tese er, at landbruget (=vi) udpiner jordens muldlag ved udelukkende at dyrke en-årige planter, istedet for at dyrke fler-årige med større rodnet og deraf følgende CO2 akkumulering. Som køkkenhavedyrkere er vi jo meget på linje med landbruget, i og med vi især interesserer os for at så om foråret, høste om efteråret, ligge stille om vinteren, begynde forfra næste år osv. Men er det nu så galt i de danske haver? En gennemgang af min have i tankerne viser faktisk en imponerende lang liste, synes jeg selv, over bæredygtige afgrøder.

Frugt: æble, pære, blomme, kirsebær
Bær: ribs, hyld, stikkelsbær, jordbær, hindbær, brombær, solbær
Nødder: hasselnødder
Rødder: peberrod
Knolde: jordskokker
Blomster: hyld, artiskok
Blade: skvalderkål, ramsløg, bladbede, mælkebøtte, fennikel, timian, rosmarin, salvie, mynte, estragon
Svampe: østershat, judasøre, vårmusseron
Skud: asparges, rabarber, purløg, strandkål, humle

Sustainable crops.

In his new book the danish author Tor Nørretranders claims that we should grow more perennials instead of annuals. This is the list of the perennials in my garden.

Stikkelbær. En glemt delikatesse.

Jeg havde nær også glemt dem. Pludselig lå de på jorden og var overmodne.
Jeg reddede en lille portion til et par glas sylt.

Gooseberries.
Suddenly they were overripe. But fortunately I got some for jam.

Uhm. Jordbær.

Det regner i dag. Igen. Men det er ok, for jeg fik plantet lidt kål ud i går.
I dag drømmer jeg om jordbær.


Zephyr, en gammel sort som fulgte med haven.


Dybdahl, ikke særlig røde, ikke særlig holdbare. Skøn, mild og krydret smag. Endnu en sort som fulgte med haven.



Rebecka, udviklet på Sveriges landbrugsuniversitet Balsgård. En krydsning mellem have- og skovjordbær.
Jeg har fået den dette forår fra en frøsamler.


Usn, vores egne arve-skovjordbær.

Ah. strawberries.

Today it's raining. It's ok, because yesterday I plantet some cabbage. Meanwhile I'm dreaming of strawberries.

Efter jordbær kommer de gule kirsebær.

Jeg er fuldstændig vild med at spise frugt direkte fra planten, i dette tilfælde fra træet. Jeg har faktisk næsten helt alene spist alle kirsebærrene. Det er kun angsten for at kravle højere op end tredje trin på en stige som har afholdt mig fra at spise bærrene i toppen. Men det finder jeg nok en løsning på inden stærene kommer.

Skovjordbærsyltetøj, videreudvikling af.

Igen i år er der ustyrlig mange skovjordbær. I løbet af et øjeblik har jeg plukket 500 g.


Opskriften jeg sylter efter er den samme som sidste år, bortset fra at sukkeret er erstattet med et glas rabarbersirup som jeg havde stående i køleskabet. Portionen må være lidt større for jeg kan ikke rigtig smage mynten og peberkornene. Eller også er mine smagsløg faldet af på den. Men dejligt smager det i alle fald.

Smageaften i litteraturgruppen.

Vi smagte
Melon,
farthest north.



Gulerødder,
rothild
blanche à collet vert
yellowstone
resistafly F1



Brombær kogt ind med citron og vanille.





Svampet rødbede-kakaokage.



Melonerne var hovednummeret, det var dem jeg ville vise frem, det var dem jeg gerne ville have response på. Jeg har fået lov at citere og jeg skal love for at jeg fik response.
Allerede da melonerne kom på bordet begyndte superlativerne at flyve gennem luften angående udseende og duft. Og det fortsatte da vi begyndte at smage. I stil med - fantastisk, intens, saftig, smagsnuanceret, kraftig eftersmag, det bedste jeg har smagt, blød med bid, jeg tager det her frø med hjem.
Og jeg som har dyrket melonerne har virkelig grund til at være tilfreds. Det er absolut umagen værd at have dem i haven.

Brombær højt til vejrs.

I vores have får brombærrene lov til at passe sig selv. De er klatret højt op i hylden, så jeg må op på en stige, hvis jeg vil plukke de store flotte bær øverst oppe.
Brombær er, som andre bær, smækfulde af antioxydanter. De er supersunde og en håndfuld om dagen gør underværker for helbredet, siger eksperterne. Man kan lave desserter, is, kager, syltetøj med brombær. Men jeg har altid foretrukket dem netop sådan, håndfuldevis direkte fra busken, eller ovenpå den daglige frugtsalat.
Dog, mit samle-forråd-gen er temmelig stærkt, så hvem ved? En dag står der måske alligevel nogle glas brombærsyltetøj i skabet.

Skovjordbær med mynte og sort peber.

Opskriften kommer fra Christine Ferbers "Mes Confitures" via Clotildes blog Chocolate&Zucchini
Jeg har brugt 250 g jordbær og sukker på øjemål.
Clotilde har forenklet lidt. Det samme har jeg.

1. dag: Frugt og sukker blandes og stilles køligt.
2. dag: Frugt og sukker varmes op til kogepunktet, køles af og stilles køligt.
3. dag: Saften sies fra og koges ind i ca 10 min. Derefter tilsættes frugten, 2 finthakkede mynteblade, 2 sorte peberkorn som er knust med skaftet af en kniv. Det koger til passende konsistens. Clotilde brugte en tallerken som havde været i fryseren til geleringsprøve. Jeg tog det på fornemmelsen.
Hældes på klargjorte glas. Hos mig vil det sige: vaskede, skyllede i vand, skoldede, skyllede i cognac.
Resultat: Et meget intenst syltetøj med tydelig smag og duft af mynte og peber. Supergodt på græsk yoghurt.

Skovjordbær. Fragaria Vesca.

Jordbærrene er genetisk set de samme som voksede i mormor og morfars have. Det er hyggeligt at standse på vejen gennem haven og små- (eller stor-) spise og lade tankerne vandre.
Skovjordbær passer stort set sig selv, de er meget produktive, omend bærrene er små, og fuglene interesserer sig tilsyneladende ikke for dem.


Selvom bærrene altså er små, går det rimelig hurtigt med plukningen, så det blev til en lille desserttallerken med sukker og balsamisk eddike til søndagsfrokosten.
Resten er lagt i sukker mens jeg beslutter, hvad der videre skal ske. Egentlig foretrækker jeg, med få undtagelser, at spise frugt rå og så direkte fra planten som muligt. Men et glas syltetøj i ny og næ er nu heller ikke at foragte. Efterhånden er jeg blevet så voksen at det godt må smage af mere end frugten selv, så nu overvejer jeg
- vilde jordbær med balsamisk eddike
- vilde jordbær med mynte og sort peber
Begge opskrifter set på nettet.