Urter i april

Det gælder om at lade planterne gå i frø og ikke rydde for meget op.

To gange om dagen går jeg en tur med min kurv og samler urter i haven. 

Jeg samler vilde planter som mælkebøtte, skvalderkål, vejbred, almindelig guldstjerne. 

Derudover et væld af andre urter som er selvsåede fra året før, patientkål, rødstrenget syre, stolt-henriks gåsefod, vårsalat, diverse kål, bladselleri, snitselleri. 

Flerårige planter, vild fennikel, alexanderurt, seonbadi, peberrod, jordkastanie, blæresmælde.

Overvintrede planter, bladbede, rødbede, cikorier, gulerodsblade, rucola, spinat, kørvel. 

Mælder,  amarant, træspinat, vinterportulak lader vente på sig i dette kolde forår, men de må snart være der. 

Det kan godt blive en anseelig bunke. Vi kalder det en slikskål og ligesom andre slikskåle bliver den hurtigt tom.

Vårgæslingeblomst - tror jeg

 

Småblade i januar

Jeg har været ude at hente en dejlig håndfuld friske urter.

Her ses: blad af skorzonnerrod, vårsalat, vild fennikel, sortkål, blad af rødbede, storbladet timian, skvalderkål, mælkebøtte, texsel, sculpit, purløg, vinterportulak, gulerod. 

Der er vlldt mange selvsåede gulerødder. Jeg læser at man kan spise de spæde blade men jeg synes nu ikke at de smager specielt godt. Bemærk at der allerede er rod på. Jeg har nu ikke de store forhåbninger om at de bliver til noget. Jeg tror at de er spiret for tidligt og hurtigt vil gå i blomst. Vi får se.

Texsel, også kaldet  abbesinsk sennep, er lidt af en åbenbaring. Såede den for første gang i 2019 og fik ikke  noget særligt ud af den. Men nu står den stadig derude og den smager mildt og godt. Det kan ikke ses på fotoet, men den har ovenikøbet sået sig selv, så der er gode forhåbninger for næste sæson.

Fra et af vores vilde hjørner

Jeg har en gang indført Ægte Kartebolle i haven. I naturen lægger man mest mærke til de sorte frøstande i løbet af vinteren. Der er ganske lille forskel på Ægte kartebolle og Gærdekartebolle. På sidstnævnte har blomsterstanden oprette støtteblade.
Begge har været brugt til at karte uld, deraf navnet.
Blomstringen starter på midten og breder sig nedad og opad i to adskilte bælter. Det kan man lige ane på fotoet.

Insekterne er glade. Her en yndig lille tæge.

Og her, den sædvanlige humlebi.

Utroligt men sandt

Inspireret af en udsendelse fra Grækenland hvor de plukker mælkebøtter i store bundter, koger dem og spiser dem med olie og citron, har jeg været ude og grave udvalgte mælkebøtter op og plantet dem i et særligt bed. Altså normalt behøver jeg bare at tage to skridt, (nå, ok så ti skridt) fra min hoveddør for at finde dem. Men måske bliver de særlig store og flotte når de står her uden konkurrence fra græs og andet. Måske kan jeg eksperimentere med at blege dem til foråret.

Mælkebøttefrø (dog uden sortsbetegnelse) kan købes. Jeg forstår det ikke helt, mælkebøtter kan man da finde allevegne. I Danmark findes der ca 400 arter. De formerer sig uden befrugtning så de krydser sig ikke.

Pynterødt i indkørslen

Når sådan en fin lille plante dukker op mellem brostenene får den naturligvis lov at blive stående.
Jeg har fundet frem til at det er en Surkløver, efter al sandsynlighed Nedliggende Surkløver (Oxalis corniculata).
Jeg har set den som potteplante på et madmarked, i køkkenhaven på en gourmetrestaurant. Toftegårds gartneri har den i kategorien krydderurter, men med en advarsel om at den er giftig i store mængder. Den er voldsomt sur, så den indbyder kun til at pynte med, synes jeg.
I Den store nordiske flora bliver den karakteriseret som temmelig sjælden og på havenyt.dk omtalt som et meget besværligt ukrudt som man absolut skal bekæmpe.
Hm! Nu vokser den på 2. år i vores indkørsel uden at vise tegn til nævneværdig ekspandering.
Alligevel - jeg må vist hellere holde den under observation.

Så kører salattoget

De små salathoveder har overvintret på friland under fiberdug. Vårsalat, mælkebøtter, skvalderkål, ramsløg har klaret sig selv. 

Husk også de små radisser fra udtyndingen.

Vedbendbladet Torskemund

Denne fine lille plante fandt vi mellem stenene i indkørslen i maj og fik hjælp fra
Fugle og Natur
til at bestemme den.

Ivy-leaved toadflax

Found it in the driveway.

Ukrudt, urt, Urtica dioica

Altså Brændenælde. Dette er måske begyndelsen på mit foto-herbarium. Jeg er inspireret af bogen, Ukrudt af Rasmus Leck Fischer. I bogen er alle omtalte ukrudter fotograferet med rod og det ser så fint ud.

Urtica dioica

I think it looks so nice when the whole plant with root and everything is photographed.

Spis efter sæsonen

Frugt og grønt forstås. Et koncept jeg kan tilslutte mig fuldt ud, omend jeg ikke overholder det 100 %.
I haven er der stadig/allerede en del spiseligt.
Jeg har stadig rosenkål og sortkål, forskellige cikorier, porrer. Og andet. Det hele smager helt utrolig godt. Måske fordi det lige har fået en snert af frost? Måske er jeg bare sulten?
For øvrigt er der virkelig mange porrer som er løbet i stok. Jeg har en teori om at det kan skyldes den milde vinter. For det kan da ikke bare være fordi jeg har plantet dem ud for tidligt. Andre som har samme problem?
Naturens egne lækkerbidskener er allerede klar. Mælkebøtter og skvalderkål leverer tilskud til den daglige salatskål og de spæde brændenældeskud er også klar til høst. Altså hvor er det lækkert.

Eat according to the season

That means from the garden. I have still/already a lot of edible things out there.

Martsviol. Viola odorata.

Et forårstegn i haven er martsviolen. Solen skinner, jeg går efter duften og finder de smukkeste blå blomster.
Martsviol blomstrer næsten hele året, dog sjældent i marts. Måske deraf navnet. Det er kun om foråret at den udsender denne bedøvende duft. Resten af året er den mere ubemærket.


Ifølge mine urtebøger indeholder den bl.a. protein, gummistoffer og slim, og hele urten har været anvendt i folkemedicinen som te og gurglevand mod alskens dårligdomme. Afkoget skulle også hjælpe på skrofuløs udsvedning. Jeg ved ikke hvad det er, men det lyder ret “sjovt”.
En lidt mere almindelig anvendelse er som violsirup og kandiserede violer.

Egentlig foretrækker jeg den naturel som pynt i vindueskarmen eller på en kage, men nu mens jeg skriver dette får jeg lyst til at prøve violsirup. Jeg har ellers været holdt tilbage af det store arbejde med at fjerne det grønne fra blomsterne og tanker om alt det sukker der skal i og hvad skal jeg bruge det til.

Salatskålen netop nu.

På denne tid sidste år nærlæste jeg alt, hvad jeg kunne finde, om spiselige vilde planter. Der findes mange spændende ting derude, men noget af det lækreste har vi næsten alle indenfor rækkevidde.
Salatskålen i øjeblikket består foruden skvalderkål og mælkebøtter af spæde spinatblade, ramsløg, feldsalat og løse rosenkålblade.

Her er så opskriften på brændenælde-bygotto.

Bygotto med citron og brændenælde.
I en stor pande svitses finthakket løg, (og hvidløg?), finthakkede brændenælder og finthakket citronskal i olivenolie og smør. Når løgene er bløde tilsættes byg. Jeg brugte 3 dl til 2 personer, men vi er også meget sultne.
Byggen svitses lidt inden man tilsætter lidt tør hvidvin. Herefter spædes der jævnt op med kogende bouillon efter eget valg. Jeg brugte hel poleret byg og det tager ret lang tid og der skal tilsættes ret meget bouillon. Men så bliver det også virkelig lækkert og cremet. Tilsidst tilsættes så meget revet parmesan som man synes. Og en klat smør. Virkelig guf!

Brændenældehøsten er startet. Urtica dioeca.

Årets første brændenælder blev brugt til en bygotto med citron og brændenælder.
Brændenælder er meget sunde. De anbefales mod næsten alle sygdomme. Med dens rige indhold af mineralsalte, sporstoffer , A- og C-vitaminer må den også være god som almindeligt næringsmiddel. Jeg er nu ikke så vild med den lidt sødlige smag, så ren brændenældesuppe laver jeg aldrig. Men som gønt drys her tidligt på foråret er den dejlig.


Kilde: M. Marcussen, Helbredende urter.

Grøftekantsstemning i haven.

Jeg har indført forskellige vilde planter i haven. Knopurten i håb om at tiltrække stillids. Det er så hyggeligt en vinterdag pludselig at få øje på en lille flok brogede stillidser, som behændigt klatrer rundt i de visne stængler og trækker frø ud.
At humlebien så også ynder knopurt er en ekstra gevinst.