Når sådan en fin lille plante dukker op mellem brostenene får den naturligvis lov at blive stående. Jeg har fundet frem til at det er en Surkløver, efter al sandsynlighed Nedliggende Surkløver (Oxalis corniculata). Jeg har set den som potteplante på et madmarked, i køkkenhaven på en gourmetrestaurant. Toftegårds gartneri har den i kategorien krydderurter, men med en advarsel om at den er giftig i store mængder. Den er voldsomt sur, så den indbyder kun til at pynte med, synes jeg. I Den store nordiske flora bliver den karakteriseret som temmelig sjælden og på havenyt.dk omtalt som et meget besværligt ukrudt som man absolut skal bekæmpe. Hm! Nu vokser den på 2. år i vores indkørsel uden at vise tegn til nævneværdig ekspandering. Alligevel - jeg må vist hellere holde den under observation. |
6 kommentarer:
Den er så sød og fin, jeg har den og er glad for den, men er også blevet advaret. Jeg kom til at "låne" et lille stykke fra en besøgshave, hvor den stod i havegangen, så jeg tænkte det nok var ok. Nu står den sjovt nok også imellem mine perlesten og her kommer den eksplosivt hvert år, og det var bestemt ikke der jeg startede med at have den. Den får lov til at blive der, men hen på sommeren rykker jeg kraftigt op i dem og lader bare lidt stå tilbage. Jeg nyder den fortsat og tror på vi har fundet plads, så vi begge kan være her. :o)
Den kan åbenbart godt lide at vokse mellem sten. Fint nok, for der er den til at holde øje med.
Ved man om den er giftig for dyr at spise ?
Jeg er ikke stødt på noget om at den skulle være giftig for dyr. Men det betyder jo ikke at den ikke er det. Hvis du tænker på vilde dyr, kan de nok selv finde ud af at lade være med at spise den.
Ikke et vildt dyr, men en kat i familien kan have spist af en plante af samme art
Den fik feber og har ikke spist i 4 dage nu
Jeg har googlet lidt og fundet at planten indeholder et giftigt stof som hedder Anthrachinone. Men det skulle udskilles med afføring og urin.
Det lyder ikke godt med katten. Det er jo svært at vide om det skyldes at den har spist surkløver eller om det skyldes noget helt andet. Det lyder som noget for en dyrlæge.
Send en kommentar