Forlæng kartoffelsæsonen

Få nye kartofler ind i efteråret. I takt med at katoflerne bliver høstet, kan man med fordel sætte nye på samme sted som anden afgrøde. Med det varmere klima vi har fået, bliver kartoflerne også høstklare langt hurtigere end tidligere. Disse blev sat i sidste halvdel af juni, og se, der er mange på hver stol, og de er store og fine. Det skal vi huske i fremtiden.

Det med læggemateriale så sent kan være lidt af en udfordring. Nemmest er nok bare at knække de lange spirer af på de læggekartofler som man har gemt, inden de kommes i jorden. Man kan også satse på særligt langsomt spirende sorter som 'Alouette' eller 'Pink fir apple/Rosa Tannenzapfen'. Den sidste mulighed er at købe restlager fra en leverandør. Det er det vi har gjort: Øverst 'Tinca' fra Jyllands Frøhandel. Nederst 'King Edward' fra Fuglebjerggård, lagt ud til tørre inden opbevaring.

Bemærk at man ikke uden videre kan bruge kartoflerne fra første afgrøde som læggemateriale, fordi de behøver en hvileperiode fra 1 til 3 måneder for at kunne spire.

Yacon 'Morado'. Efter adskillelige forsøg er det nu endelig lykkedes os at overvintre denne fantastiske knoldurt. De nye skud er på vej fra kroner der har ventet hele vinteren i frostfrit udhus eller gravet ned i drivhus, og ikke mindst, bare været efterladt på voksestedet med rigelig overdækning. Denne saftsprøde præbiotiske lækkerbisken for gane og tarm vil vi ikke gå glip af. De gamle knolde kan holde helt til sankthans.

Stilleben eller nature morte fra hungry gap-perioden

'Stille liv' på tysk og 'natur dødt' på fransk, man kan selv vælge.

Knap er Fasten overstået før vi er gået ind i the Hungry Gap, den periode hvert forår hvor det kan knibe med forsyningerne fra haven, inden forsommerens overflod af ærter og jordbær tager over. Det er en overgangstid, en tid til fordybelse, tid til nøjsomhed, tid til at smage ordentligt på det naturen kan byde på netop nu. Her er dagens høst:

Fra over jorden har vi rosenkål, broccoli, mælkebøtte, seombadi, skvalderkål, bladbede, vild fennikel, baquieu-salat, vinterportulak, mizuna, ærteskud, kørvel.  

Fra under jorden har vi gniff-gulerod, jordskok, cikorierod, havrerod, ræddike, rødbede, weisse-küttinger-gulerod.

Hvad mere behøver man? 

PS: Der findes engelsk bladkål med sortsnavnet 'Hungry Gap' specielt avlet til at blivet høstet nu.

Gulerod 'Gniff'

Denne gamle gulerodssort stammer fra Schweiz. (Gniff betyder violet på dialekten der tales i kantonen Ticino). Den er violet udenpå og har et fint hvidgult mønster indeni. Den har en let parfumeret smag og er særdeles vinterholdbar. Den kan overvintre på friland uden særlig overdækning og høstes helt til april. Meget velegnet til råkost.

Vi har haft den i haven siden 2016 og indkøbt den både fra Pro Specie Rara og Terre de Semence. 

(Jeg har pt egne frø af den fra 2021 til deling hvis der er nogen der er interesserede).

05.20-090 'Gniff' gulerod Daucus carota

2 årig. Fremmedbestøves af insekter, for det meste.

Frøavl: Afstand 100-150m, antal 30 -50+ stk. 

Bemærk: Krydser med vild gulerod. Førsteårs stokløbere kan ikke bruges.

Som delefrø på frøbloggen Vildmedkøkkenhavefrø

 

Havrerod i blomst

 

Gulerødderne kan stadig spises

 

Tid til at lægge kartofler

 

Forårsrødder

Når de fleste rodfrugter enten er spist eller gået til i frosten, har vi stadig skorzonerrødderne og havrerødderne. Virkelig dejlige rødder som kan stå ude hele vinteren og kun bundfrossen jord kan forhindre en i at grave dem op. 

Skorzoner både ligner og smager af kokos med sit sprøde hvide kød og sorte skræl.

Virkelig en yndlingsrod her. 

Knoldgaltetand/kinaskok

En af de gamle glemte køkkenurter. Den er omtalt i Stephan Nyelands ‘Køkkenhavedyrkning’ fra 1896. Her er der også lidt historie. Den blev indført til Europa fra Japan i slutningen af 18-tallet af franske botanikere og dyrket i Crosne, hvorfor den blandt flere andre navne også hedder Crosne du Japon.

Den er uhyre nem at dyrke. Den overvintrer ligesom jordskokker og skal helst blive i jorden indtil den skal bruges. Et tip er at lægge dem direkte i et fad vand mens man graver. For her er nemlig det helt store problem. Rensningen. Knoldene er meget små og rillede og der sidder meget jord gemt derinde. Jeg har ikke tålmodighed til at skure alle de riller, så det blev bare til grundig skylning. Resultatet i gryden var lidt knasende. Der skal nok en grøntsagsvaskemaskine til! Eller jeg vil prøve at gøre som det anbefales i ‘Køkkenhavedyrkning', skolde dem inden tilberedning. 

Når en (spiselig) plante først én gang er kommet ind i haven har jeg meget svært ved at udfase den. Knoldgaltetand er ingen undtagelse, og den bliver derfor nu flyttet til den vilde afdeling af haven.

Det er en meget fin lille plante med mynteagtige blade og lilla læbeblomster, så om ikke andet kan den pynte og måske være til glæde for insekterne.

Gulerod, Flyaway F1

Findes der noget så skønt som et bundt nyopgravede gulerødder? Ja, det gør der selvfølgelig. Alt det andet friske fra haven.
Flyaway er udviklet til at være modstandsdygtige overfor gulerodsfluer. Ikke fordi fluerne er det store problem endnu. Jeg har flere forskellige sommergulerødder (dvs gulerødder beregnet til at spise inden det store flueangreb begynder at sætte sine spor) på friland. Alle vintergulerødder bliver dyrket under net.

Jordskokker - så nemt

Jeg graver en del jordskokker op i øjeblikket. Hver gang siger jeg, at nu er det sidste gang for denne sæson. Nu er de begyndt at spire, nu graver jeg ikke mere. Et par dage efter er jeg ude med spanden igen. 

Som det ses er de begyndt at få grønne blade men de smager stadig godt og vi spiser dem dagligt som råkost.

Det kan virkelig anbefales at afsætte et hjørne i haven til jordskokker. Det er den mindst arbejdskrævende afgrøde jeg kan komme i tanker om. 

Selvsåede gulerødder

Sidste sommer lod jeg igen guleroden, Yellowstone, gå i blomst. 

Udover en milliard (ca) gulerodsfrø har jeg også fået en masse selvsåede gulerødder. 

Det er jo skønt med tidlige gulerødder, men - de er ikke helt som forventet.

• Toppen er meget kraftig og muligvis på vej i stok
• Rødderne er temmelig trævlede
• Og desuden hvide og ikke gule 

Stokløbningen og trævlerne gætter jeg på skyldes at de faktisk er blevet sået for tidligt. Den hvide farve kan skyldes at de har krydset sig med vilde gulerødder. De nærmeste vokser en kilometer herfra og det er vist desværre ikke langt nok væk. Jeg sår selvfølgelig lige en kontrolrække, men satser ikke hele butikken.

Smagen er der derimod ikke noget i vejen med så vi spiser af dem indtil videre.

Hvor er så de persillerødder

Jeg elsker persillerødder, men jeg har endnu til gode at knække koden med hensyn til dyrkningen. De vil simpelthen bare ikke spire. De eneste gange, de er lykkedes nogenlunde, er når jeg har kunnet købe forspirede frø. Altså frø hvor spiringen er sat i gang og frøene derefter er lagt i dvale.

I år fik jeg desværre sået dem i et bed hvor der kom et helt tæppe af selvsåede persille. Løsningen blev så at luge så der står et par rækker, men hvad der er bladpersille og hvad der er rodpersille, står helt hen i det uvisse. Gætter dog på at det hele er blade.

Forrest står et par pastinakker. Dem kan jeg da kende.

Dagens friske råvare, kålroe

Jeg kunne faktisk blive ved et stykke tid endnu. Det er ingen kunst at have masser af råvarer på denne årstid. Den virkelige kunst starter om et par måneder når vi bevæger os ind i hungry gap.

En sneglemagnet

Glat burre, Arctium lappa, vokser vildt hist og her i Danmark. Roden kan tilberedes og spises som grønsag. I Japan regnes den for en delikatesse. Jeg har min fra købte frø. Den bliver enormt stor som man kan se på foto her fra sidste efterår. 

Vi fik også gravet et par rødder op og tilberedt efter råd fra en japaner i familien. Men der skal helt sikkert eksperimenteres mere med den.

De vokser hurtigt og de er allerede meget store. De er to-årige og skal nu bare gå i blomst og sprede sig ud over hele haven. 

Men - det viser sig at det er en ren sneglemagnet. En dag fangede jeg nok tyve snegle (alle mulige slags, ikke bare dræbersnegle) på hver plante. Jeg ved ikke helt om det er godt eller dårligt. På den ene side ved man jo hvor man skal gå hen og lede efter snegle, på den anden side tiltrækker planterne måske flere snegle end der ellers ville komme. Hm, i dag var der kun 3-4 stk. på hver plante. 

Sådan ser et blad ud efter at sneglene har været i gang. 

Pastinakker som udskiftes

Jeg er ikke helt klar over hvad problemet med pastinakkerne er. Er det angreb af gulerodsflue, er det rust/cancer, eller en kombination af begge dele?

I hvert fald var det særlig slemt sidste sommer og det er et kæmpearbejde at rense rødderne i køkkenet. Normalt dyrker jeg Skandia og ‘White Gem’ som er gamle sorter, men nu vil jeg forsøge med en ny F1-sort som skulle være restistent overfor pastinakkræft. Så må vi se om det hjælper, for jeg er ikke meget for at dyrke dem under net. Der er rigeligt med net i haven i forvejen. 

Noget må de da kunne bruges til

Nu har jeg haft rodcikorie 'Chiavari' i to år uden at have brugt dem til noget. Et enkelt forsøg på at tilberede dem til spisebrug faldt ikke heldigt ud. De var så bitre at de var uspiselige. Så vidt jeg har forstået er det netop bitterstoffet som gør dem supersunde men det hjælper jo ikke hvis man ikke kan spise dem.

Jeg har googlet og den eneste anvendelse jeg indtil nu har fundet er til ‘kaffe’. Altså tilberede dem til noget drikkeligt.

Der findes en masse videoer på you tube om hvordan man gør, så det vil jeg ikke gå i detaljer med. 

Her er de revet i fine strimler og tørret i ovnen. Det kom lidt bag på mig hvor hurtigt det gik, så de fik nok lidt for meget.

Her er de kørt i kaffekværn. Pulveret blev så fint at det blæste ud af kværnen selvom den var lukket omhyggeligt.

Her er den færdige ‘kaffe’. Den meget bitre smag var nedtonet, så måske med nogle flere forsøg kunne det blive til noget drikkeligt. Lige nu smager det bare af rodfrugter der har fået lidt for meget i ovnen.

'Rød Rosen'

Kartoffelsortimentet er med hård hånd blevet skåret ned til disse 11 gode og velsmagende sorter.
Belle de Fontenay
Linzer delikatesse
Mayan Gold
Vitelotte
Franceline
Exquisa
Ditta
Raja
Senna
Rosa Tannenzapfel
Nicola

Så skete det som tit sker og som gør det så sjovt og afvekslende at dyrke have. Jeg fik tilbudt et par ekstra sorter. Hamlet, en tidlig sort som jeg kendte i forvejen, og Sarpo Mira som jeg aldrig har hørt om. En spændende sort, læs her.
Dernæst kom min nabo med en kartoffel som jeg skulle smage med henblik på at dyrke den til næste år.

Sorten stammer fra hans barndomshjem på Sydsjælland og blev kaldt ‘Rød Rosen’. Jeg kan finde ‘Tidlig Rosen’, men ikke ikke ‘Rød Rosen’. Er der nogen som kender den?
Den er ikke tidlig.

Den har en rosa ring i kødet lige indenfor skrællen.

Sådan ser den ud når den er kogt.

De sidste gulerødder - og de første

Gulerødderne har klaret sig flot gennem frosten på friland dækket af bionet. Nu er det ved at være slut.

Sidst på sommeren kastede jeg med rund hånd gulerodsfrø på et tomt stykke jord. Det er nu blevet til et tæt tæppe af gulerodstoppe og små fine rødder. Det er selvfølgelig synd at spise dem allerede. På den anden side skal det gøres forholdsvis hurtigt, for jeg føler mig ikke overbevist om at rødderne ikke har registreret vinteren og vil begynde at skyde blomsterstand.

Stemningsbillede, gulerod