Viser opslag med etiketten bønner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bønner. Vis alle opslag

11. apr. 2021

Årstidens hjemmedyrkede mad

Dampet græskar, Marina di Choiggia

Spinat, Winterriesen

Tørrebønner, flageolet                                                   















2. jul. 2020

Bønner, Harvester

Jeg har haft frøene liggende i nogle år og tænkte at jeg hellere måtte sørge for at forny dem. 
Beskrivelsen siger ‘lange og velsmagende’ og det passer. Det er en tidlig sort og disse er ekstra tidlige for de er forspirede og plantet ud 13. maj.

27. sep. 2019

En bønne med lang sæson


Denne bønne, ‘Mongeta del cuc’, er mere remonterende end andre sorter, synes jeg. Den er blevet sået 22. Maj. Jeg har ikke noteret dato for første høst, men jeg ved at jeg har høstet et utal af gange. Senest i går - og der er stadig både små bønner og blomster. Jeg er ret sikker på at det bliver til endnu en høst. På den måde kan en række på en meter forsyne to personer med bønner over en meget lang periode.
Tricket er at plukke hver gang der er høstklare bønner. En række ved siden af som var afsat til frøavl, blev der selvfølgelig ikke  høstet på og der er kun kommet de bønner som blev bestøvet i første omgang.




Når jeg googler den, får jeg sider på spansk, så den må stamme fra Spanien. Jeg har frøene fra Frøsamlerne.

4. aug. 2018

Meterbønne, Vigna unguiculata

Meterbønner skal helst vokse i drivhus. Det har de næsten også gjort i år selvom de har stået på friland. Jeg har haft dem i flere år og de har indtil nu ikke givet det store udbytte. Jeg er i gang med at vænne dem til klimaet.
Frøene er hjemmeavlede.
Smukke blomster.


15. jul. 2018

Bønne-boom


Jeg har ellers gjort mig en del umage med at så bønner med intervaller for at undgå at de alle modner på én gang. Alligevel har vi et overflodsproblem lige nu.
Jeg bryder mig egentlig ikke så meget om grønsager fra fryseren og er også lidt uvillig til at stå og koge, koge, skylle, skylle, pakke osv. Og så viser det sig måske, at vi alligevel ikke spiser dem. Har lige smidt fire poser blancherede bønner fra sidste år ud. 
Så nu prøver jeg noget nyt. Løsfrysning af bønner uden forudgående blanchering. 
Jeg har googlet lidt rundt først, og visse blogs hævder at der ikke er det store tab af farve og smag som ellers bliver angivet som grund til at blanchere.
Nu må vi se til vinter hvad jeg synes. Det er ikke det store arbejde, fryseren er alligevel tændt, så der er ikke sket den store skade hvis de havner på komposten.

2. jun. 2018

Bønneknas


Jeg så i  supermarkedet nogle poser med bønnesnack. Der stod på posen at det var bønner som var dampet direkte i posen (og saltede formoder jeg). 
Nu har jeg lavet mit eget bønneslik. Jeg udblødte og kogte nogle sorte bønner af typen ‘Feijon Preto’. Man kan også bare starte med en dåse kogte bønner. Dernæst skal de tørres og drysses med hampefrø (kan selvfølgelig udelades hvis man ikke lige har det) og salt efter behag. Lidt olivenolie fordeles i portionen og de bages i ovnen til de er sprøde og knasende.
De smager virkelig godt som de er og kan også bruges f.eks. til drys på salaten i stedet for nødder. Som det ses på fotoet eksploderede de nærmest så i næste forsøg vil jeg koge dem lidt kortere tid.

21. okt. 2016

Stabilt bønnekryds - næsten

De seneste år har jeg sået de samme fire stangbønner
Det er øverst fra venstre og med uret
Golden of Bacao, voksbønne med lange flade bælge, en frøsamlersort
Spagna, smørbønnetype, giver ikke så stort udbytte, men de tørrede bønner er store og meget lækre
Lamon, borlotto-type
Tarbais, har været dyrket i århundrede omkring Tarbais i Syd-Vest Frankrig, en foræring fra min søster som bor i det område
Hvert år får jeg rene frø og desuden de tre krydsninger i højre række. Det slår ikke fejl. Nøjagtig de samme mønstre hvert år. Da jeg skulle til at pakke bønnerne væk opdagede jeg, at der er et fjerde kryds. Nemlig helt sorte bønner. Hvert år kasserer jeg krydsningerne, men denne gang spiser vi dem i stedet. Måske er de gode selvom de ikke ser “rigtige” ud.
Jeg har engang dyrket Enorma og det er det som stadig viser sig i bønnen øverst til højre.
Det er bedst at holde en smule afstand når man dyrker bønner til videreavl. Men ude i den virkelige verden er det mest praktisk at dyrke stangbønner tæt. Medmindre man vil have den samme sort i hele stativet. Jeg lever med krydsningerne men deler aldrig ud af mine frø.



30. maj 2016

Når man vil gøre det så godt

Set i lyset af den knastørre jord og ingen udsigt til regn, fandt jeg på at lægge bønnerne i blød inden såning. Det viste sig at det ikke er en god idé. Fjorten dage senere er de stort set ikke kommet op. Jeg har googlet lidt og fundet ud af at det er en god fremgangsmåde med ærter mens bønner højst skal ligge fugtigt natten over. Så det er forfra med bønnerne.


5. jul. 2015

Bønner i spand

Set i lyset af det kolde forår, viste det sig som en god idé at så bønner i et par spande.
Det er efter samme princip som kartofler i spand. Man høster én gang og så er planterne færdige. Så håber vi bare at bønnerne ude i haven snart kommer efter det.



28. jul. 2014

Pasta e fagioli, dog uden pasta

I denne vidunderlige varme og tørre sommer opfører haven sig anderledes den plejer.
Planterne når ikke nær deres normale højde og f.eks. bønner og ærter modner tidligere og hurtigere end normalt. Derfor tog jeg allerede i går hul på flageolet bønnerne.
Det er noget forholdsvist nyt i min have. Denne hedder simpelthen Grøn Flageolet, men der må findes andre sorter. Bønnerne er små og sart lysgrønne. Når de høstes inden de tørrer på planten er de en sand delikatesse enten kogte alene eller med hvad der ellers er i haven. Jeg tog tomater, løg, chili (umoden og mild), kartofler og basilikum.
Jeg kunne dog med fordel have ventet lidt endnu for de var lidt svære at bælge.
Bønnerne ses ikke så tydeligt i tallerkenen, men hvis man tog en enkelt og spiste alene havde den en skøn mild og cremet smag.

Dem skal jeg helt sikkert have flere af til næste år.


17. jan. 2013

Kik i køkkenskufferne/chokoladekage






















Haven er bundfrossen og dækket af sne. Men så kan man jo passende gå på jagt i køkkenskufferne. Jeg har et stort glas tørrede sorte bønner og en opskrift på chokoladekage fra Louisa Lorang.

Jeg kan godt lide når kager smager af mere end bare sødt. Efter min mening skal der tilsættes en eller anden form for frugt eller grønt for at det er en god kage. Ikke fordi man direkte smager det, men det giver konsistens og struktur og selvfølgelig en tanke om at det (også) er lødig mad.
Når det er sagt, vil jeg give Louisa Lorang ret. Den smager virkelig godt.

Take a look in your kitchen drawers.

Chocolate cake with black beans. Delicious.

3. dec. 2012

Carmencita

Carmencita er navnet på den voks-buskbønne som jeg i denne sommer har opformeret i Frøsamlernes projekt Genopdagelse af gamle ærter og bønner. Man kan læse mere på
Plantearven.dk

Carmencita

I have grown this bean in The Danish Seedsaver project about old peas and beans.






14. okt. 2012

Årets sidste bønnehøst

Det kan godt betale sig at så et hold sene bønner. Trods alle anstrengelser for at notere og holde styr og regnskab, står det hen i det uvisse hvornår de faktisk er blevet sået. Men ét er sikkert, der er blevet høstet mange gange i løbet af september og oktober. Bønnen hedder Nerina, og den har man adgang til hvis man er medlem af Frøsamlerne.
Den udmærker sig ved at være lille og fin, og den kan stå høstklar længe uden at blive for grov. Sent-sånings-nummeret kan man lave med alle bønnesorter.
Bønnerne er plukket i regnvejr så der er kommet lidt jord, blade og græs med.

The last bean harvest

The variety is called Nerina and comes from The Danish Seedsavers.

11. aug. 2011

Hvordan går det så med det indianerbed


Jeg starter nedefra. Forleden kravlede jeg ind og fik øje på to agurker som var blevet for gamle, men ellers er der ikke høstet agurker. Agurkeplanternes funktion, som jo skulle være at holde på fugtigheden, har vist sig at være overflødig i år. Det hele sejler i vand og billedet er ikke vendt forkert. En majs har lagt sig ned. Man kan ane at bønnerne er begyndt at klatre op og måske vil de nå at modne.
Desuden har en squashplante i nabobedet succes ud over alle grænser og har lagt sig hen over en del af indianerbedet. Det er ét stort virvar.
Måske skulle jeg have lavet bedet større, måske skulle der have været større afstand mellem planterne. Det er den slags som er vanskeligt at bedømme om foråret når man planter sine små søde planter ud.
Jeg tror stadig på idéen og til næste år skal der arbejdes videre med planter der kan bruge hinanden som støttestativ.



Grow like indians

It has been raining a lot so everything's a mess and the corn is lying down.

28. jul. 2011

Månedens spiseligt fra haven


I juli måned er der så meget forskelligt at spise derude at vi næsten ikke kan følge med.


Nu tager jeg bare de grønne bønner. Planterne bugner i øjeblikket og der kan plukkes hver dag.


De smager skønt kogte og overhældt med yndlingsdressingen.


Bønnesalaten forsvinder som dug for solen.

What we eat from the garden this month

20. jun. 2011

Indianerbedet er sat i gang


Så er alle planter på plads i indianerbedet. Det er et lille bed med ti majs, to agurker og seks bønneplanter. Alle planter er forspiret og plantet ud. Først majsen for en måned siden, så agurkerne og til sidst bønnerne. Lige nu ser de ikke ud af meget men jeg håber at de med tiden vil danne et frodigt vildnis, og at planterne har den rette størrelse i forhold til hinanden så ikke nogen overvokser andre.

Grow like indians

1. maj 2011

Indianerbed.


Idéen går ud på at dyrke majs, bønner og agurk i samme bed.
Majs skal fungere som klatrestativ for bønnerne og agurkerne skal sørge for bunddække og deraf mindre fordampning. Hvis det skal være helt efter bogen, skal man starte med at grave lidt jord af, så planterne vokser nede i en fordybning. Lige der har jeg tænkt mig at vælge den lette løsning = ingen gravning.
Her er de sorter jeg har valgt til mit indianerbed.
agurk: beit alpha, burpless tasty green F1,
bønne: feiton preto
majs: røde, blå og forskellige gule majs



Grow like indians

.The idea is to grow corn, beans and cucumber together.

21. okt. 2010

Her er så mine bønner.



Jeg ser tilbage på mine bønne-blogindlæg. I foråret var jeg overmodig og ville så bønner da den første kirsebærblomst viste sig. Inden jeg var kommet alt for godt i gang, kom en kulde, så selv jeg kunne indse at det var for tidligt. Jeg nåede dog at så en række Nerina. Og tænk, det gik godt. De spirede og kom op og levede hele sommeren. Det kan faktisk godt betale sig at så en enkelt række bønner tidligere end anbefalet. Ligesom det er en god idé at så sene bønner hvis man vil strække forsyningerne over hele sæsonen og undgå at man pludselig står med et hav af bønner, som man ikke kan nå at plukke, endsige spise. Og måske er man på sommerferie.




1.række: Valske bønner
Usn. En bønne som jeg har dyrket i mindst 30 år. Oprindelse og navn fortaber sig i det uvisse.
Bobs Fava. De var meget store, fine og lysegrønne da jeg høstede dem. Noget må være gået galt under tørringen, for nu ser de mildest talt miserable ud. Det har nok ikke betydning for spireevnen.
Estisk Fava.

2. række: Tørrebønner
Chabarowsk, Nannas, Prinsesse

3. række: Bønner
Gold of Bacao, Beurre de Rocquencourt, Carlos Favorit, Nerina

4. række: Soyabønne
Fiskeby


This is my beans.

I sowed Nerina too early. Nevertheless I (or they) succeeded.

22. sep. 2010

Blå mad fra haven.



Vi har mere blå mad i haven. Umiddelbart synes jeg ikke at blå mad lyder lækkert. Indtil jeg kommer i tanker om blåbær og blommer. Her har vi
blå stangbønner, Blauhilde
blå kartoffel, Vitelotte
blomme, Italiensk Svedske
aubergine, Schezuan
Alt sammen lækkert selv det er blåt.

Blue food from the garden.