Fra drivhus og friland

 

Køkkenhaven er noget slukøret for tiden

Forstvejr er afgjort ikke godt for vores helårskøkkenhave. Alle planter krøller sig sammen, trykker sig, ser ikke ud af noget som helst. Dog kan der stadig hentes spiseligt, omend udvalget er noget begrænset. 

Den flerårige kål, Daubenton er altid god. Her er den dampet og serveret med grønne linser.

Det kan stadig lade sig gøre at stikke en greb i jorden og hente rodfrugter så som gulerødder, rødbede, skorzonner og havrerødder. Der er dog en del frostskader på rødbederne (min yndlingsrodfrugt) som skal skæres bort. Sådan er det når man insisterer på at alt skal blive i jorden vinteren over. Så må man acceptere et vist spild.

Savoykål, January King, er der aldrig problemer med. Den er som skabt til vinterkulde.

 

Vinterhaven set oppefra

Sådan en vinterhave ser ret tom ud set oppefra.

Men i jordhøjde viser det sig at der alligevel er meget spiseligt.

 

 

Hungry gap - ikke her

Denne bladkål hedder Hungry gap fordi det er meningen at den skal udfylde det hul som opstår når de sidste vintergrønsager er spist og indtil de første sommerafgrøder er klar. Den smager sikkert supergodt for duerne har allerede gnasket den helt ned én gang. Men vi har slet ikke noget hungry gap her.

Hvis vi bliver trætte af at spise broccoli

og asparges

er der f.eks. også rødbedeblade

vild fennikel

eller spinat. Bl. a.

Småblade i januar

Jeg har været ude at hente en dejlig håndfuld friske urter.

Her ses: blad af skorzonnerrod, vårsalat, vild fennikel, sortkål, blad af rødbede, storbladet timian, skvalderkål, mælkebøtte, texsel, sculpit, purløg, vinterportulak, gulerod. 

Der er vlldt mange selvsåede gulerødder. Jeg læser at man kan spise de spæde blade men jeg synes nu ikke at de smager specielt godt. Bemærk at der allerede er rod på. Jeg har nu ikke de store forhåbninger om at de bliver til noget. Jeg tror at de er spiret for tidligt og hurtigt vil gå i blomst. Vi får se.

Texsel, også kaldet  abbesinsk sennep, er lidt af en åbenbaring. Såede den for første gang i 2019 og fik ikke  noget særligt ud af den. Men nu står den stadig derude og den smager mildt og godt. Det kan ikke ses på fotoet, men den har ovenikøbet sået sig selv, så der er gode forhåbninger for næste sæson.

Rød mad fra haven

Kalibos

Rossa di Treviso 

Rote piroska (tror jeg nok)

Vi spiser om kap med foråret

Er vi ved at kløjs i grønt? Nej da, men der er godt meget som skal spises nu inden det begynder at vokse og miste spændstighed, saft og kraft. 

Salater skal høstes nu inden tomater skal plantes ud. De kan vandsteges, det nye hit her i huset. Man putter den valgte grønsag i gryden med lidt vand. Varme på og røre rundt til det er varmt/mørt/faldet sammen. Ved bordet hælder man en god olivenolie på. Guf.

De overvintrende broccoli har været en overvældende succes. Vi kan næsten ikke følge med.

Rødbederne har jeg efterhånden haft på en del gange. De må ikke gå i blomst for det er en anden sort som skal blomstre og give frø i år. Jeg har indset at vi ikke får spist dem alle.

En gang Daubenton er altid godt.

Vild fennikel. 

Det må skyldes den milde vinter at vi stadig har bladselleri. Dette er blot en enkelt plante som har lavet en masse lækre sideskud.

Aspargeserne er begyndt. Der er spinat og diverse salater og urter, pak choy. Vi har travlt med at spise.

Maximal udnyttelse af drivhuset

Det kan være meget praktisk at bruge drivhuset til opmagasinering af havemøbler, kapillærkasser og den slags. Men jeg synes at det smarteste er at bruge det til dyrkning af grønsager hele året.

Så snart tomaterne er væk om efteråret, lægger jeg et lag kompost og sår/planter nyt. 

I den ene side er der salat, ‘Romaine d’hiver’. Små selvsåede planter som jeg har fundet rundt om i haven.

I den anden side er der sået pak choy. Begge dele i begyndelsen af november. Vi har allerede høstet af dem.

I gavlene har jeg her i foråret udplantet et par sukkerærter. Foto viser ‘Carouby de Maussane’, en sort med meget store og brede bælge. Sidste år blev den på friland meget angrebet af trips og bælgene blev helt forkrøblede. Nu prøver jeg i drivhus. Det skulle jo også give en tidligere høst. Planen er, at ærterne skal blive stående når tomaterne bliver plantet ud. Jeg har ikke tjekket om de er gode naboplanter. Det vælger jeg at lukke øjnene for.

Mad fra haven i frostvejr

Det kan stadig lade sig gøre at lave god mad fra haven f. eks. græskar/grønkåls”gratin”. 

Frisk fra haven: grønkål, rosmarin

Fra lager: græskar, hvidløg, chili,

Fra indkøb: mandler til mandelmælk, chia til chiaæg, olivenolie, salt

Vejrudsigten bliver studeret flittigt

Eftersom jeg er af den overbevisning at grønsager skal høstes når de skal bruges, står det hele derude endnu. Nu står jeg så overfor en udfordring med de kommende mindst 2 ugers frost. 

Har i dag lavet et lager af rodfrugter og en enkelt tilbageværende rødkål. Ned i en stor balje, dækket med hø og ind i det frostfrie udhus. Har ogå høstet en del cikorier og håber så det bedste for resten derude. De sidste cikorier plejer at blive spist i februar.

Dagens friske råvare, kålroe

Jeg kunne faktisk blive ved et stykke tid endnu. Det er ingen kunst at have masser af råvarer på denne årstid. Den virkelige kunst starter om et par måneder når vi bevæger os ind i hungry gap.

Dagens friske råvare, rapsspirer

Man skulle tro at jeg har brugt ufine metoder

Og det har jeg faktisk også. Til ufine metoder regner jeg for sjov købeplanter, F1’ere, kunstgødning og kunstvanding.

I begyndelsen af juli satte jeg ti stk (så vidt jeg husker) kinakål. De fleste døde af tørke og angreb af skadedyr. Til sidst stod der fire små pjevser tilbage. I august/september vendte jeg ryggen til i tre uger = tog på ferie. Ved hjemkomsten var de blevet enorme. Der er mad til en uge i sådan en krabat.

Ved søgning i mine frøgemmer opdagede jeg at det er en F1. Altså måske forklaringen på at den har klaret sig så godt.

Jeg har også vandet med vandkande, men det er ok, ikke snyd.

Stor gensynsglæde

I hvert fald fra min side. Haven har nok ikke lagt mærke til at jeg har været fraværende på det seneste. Umiddelbart ser her ret tomt ud, men når man begynder at støve lidt rundt, får man øje på den ene spiselige ting efter den anden.
Her det f.eks. ‘Daubenton’. Det er en flerårig ca. 300 år gammel bladkål. Der kan høstes på den en stor del af året, men den er bedst her i det tidlige forår, inden kålmøllene dukker op. Planten tager uanfægtet imod både møl og kålsommerfugle og vokser roligt videre når det hele er overstået og insekterne har fået hvad de ville have. Den skulle kunne blive op til 3 meter høj men her er den indtil videre omkring 60 cm. Den har det med at lægge sig lidt ned. Den blomstrer sjældent så den skal formeres ved stiklinger. Den kan købes i dyre domme rundt omkring, eller man kan være heldig af få en foræret.

Damp den helt enkelt i lidt olie og vand og den smager fantastisk.

Stemningsbillede, Kalibos

Smart spiretest

Mit første forsøg med at tage frø af rosenkål. Sorten er 'Jåtunsalgets Rosenkål' som stammer fra den norske genbank og som jeg har fået via en frøsamlerven. Det er snart en del år siden og jeg tænkte at det var på tide at forny frøene.
Her har jeg plantet 20 planter tæt sammen efter at vi er færdige med at spise de lækre kålskud.

I løbet af kort tid stod de i fuld blomst.

Siden blev de hængt til tørre. Det glemte jeg at fotografere.

Det er nu et stykke tid siden at frøene er høstet og pakket ned. Under det sted hvor de havde hængt, voksede der de frodigste kålskud frem. De skulle selvfølgelig ikke gå til spilde og vi wokkede dem med hvidløg, ingefær og chili.

Det der med at være selvforsynende

Hvis man vil være så selvforsynende som muligt kræver det lidt mere end indsatsen med at planlægge, så og passe haven året rundt. Jeg går med vilje udenom ordet “arbejde”, for hvis man opfatter det som et arbejde i ordets egentlige forstand, duer det nok ikke. Det skulle gerne være en fornøjelse, noget man simpelthen ikke kan lade være med.
Det er en fordel hvis man er åben omkring hvad der også kan spises og kan få øje på alle småtterierne.
Det kan f.eks være en overvintret kinakål som er gået i blomst,

eller friske skud af Aleksanderurt.

Det kan være en gammel rødbede man finder i jorden eller glemt i en spand.

Det kan være alle de friske skud såsom brændenælde, skvalderkål, mælkebøtte, ramsløg plus skuddene fra alle de planter man har ladet stå på bedene.

Det er i det hele taget en fordel, jeg ved at jeg gentager mig selv, hvis man ikke er for energisk med at rydde op om efteråret.
Man må også have lyst og tid til et ret stort renseri ved køkkenvasken.
Indrømmet, det er lidt monotont i øjeblikket, men så er glæden så meget desto større når der kommer friske asparges, kartofler, ærter, salat osv.osv. Pludselig inden man ser sig om er der en overflod uden lige.