Jeg læste et sted, at hvis man skulle falde over et delicata burde man ufortrødent købe det. Nu er jeg sådan indrettet at når jeg læser den slags, må jeg ufortrødent prøve selv at dyrke det.
Det har jeg ikke fortrudt. Delicata er den ene af de to slags græskar som er lykkedes.
Den har et fint, sart gult kød og mild smag. Den skulle kunne holde sig længe.
Første projekt er græskar-gnocchi. Opskriften fandt jeg i en meget stor og flot biblioteksbog som handlede om alverdens græskar og deres anvendelse.
Græskargnocchi.
300 g godt afdryppet græskarmos. Mosen fremkommer ved at man skærer græskarret i stykker, fjerner indmaden og damper det i ovnen til det er mørt. Herefter skiller man kød fra skal. Delicata er åbentbart ret tør, så den behøver ikke afdrypning.
Blandes med
250 g ricotta, 120-150 g revet parmesan, 1 æg, salt, peber, revet muskatnød (absolut prikken over i’et) og
150 g mel. Æltes med let hånd, rulles ud til stænger, skæres i små stykker. Herefter kan man gøre mere eller mindre ud af designet. Jeg rullede aflange boller og trykkede dem let med en gaffel.
Lægges i kogende vand. De er færdige når de stiger til vejrs. Serveres med salvieblade ristet let olie eller smør.
Det er en bombastisk sag, så det er godt med en eller anden form for grønsag, f. eks. en salat som tilbehør.
