Beskæring af artiskok

Behøver man at beskære artiskok? 

Ja, hvis man vil forlænge sæsonen og høste frugtknopper helt hen i september, som disse på dagens billede. Denne plante fik fjernet alt top ved grunden straks efter at de første frugtknopper var blevet spist i begyndelsen af sæsonen. Så nu, her i efteråret, kvitterer den med en række flotte eksemplarer, og tilmed helt fri for utøj.

Artiskokker har det nok lidt som hindbær. Man kan ved beskæring bestemme høsttidspunktet: Beskæring i forår giver høst om efterår. Beskæring i efterår giver høst om forår.

Spis super raw food på stedet

De smager virkelig, virkelig godt. Lidt hen ad rå ærter direkte fra bælgen. Artiskokker har tilmed lidt ekstra bitterhed og umami. 

Sorten er 'Serridslevgaard'.

Vi spiser artiskokker igen

Tidligere på sommeren høstede vi igennem og det er blevet til enorme mængder. Jeg har ikke talt dem men ud fra antallet af gange vi har spist og antallet af knopper vi normalt høster til et måltid, drejer det sig om flere end 200 stk.

I år har vi så fulgt anvisningerne i de gamle bøger og skåret planterne helt ned efter afhøstning af knopperne. 

Det var kæmpetykke stammer som i flere tilfælde skulle saves over. Alt blev fjernet og der var tørre stappe og enkelte slappe grønne blade tilbage. I lang tid gik vi og spejdede og der skete ingenting. 

Men så pludselig et skud her og et skud der og nu 2 måneder senere er der sandelig artiskokker igen.

 

Overvintrende artiskokker

Jeg har simpelthen aldrig set noget lignende. Der er endda allerede blomsterknopper.

Skal vi nu have de kedelige artiskokker igen

Det er sådan en vits jeg siger til mig selv når vi spiser delikatesser den ene gang efter den anden. Ja, faktisk får man jo ikke andet end delikatesser når man spiser mad fra haven.

Som man kan se har vi en del udfordringer med lus i år. Fuglene er gået i gang med at rense op og der må også være mariehøner som hjælper til. Men ellers er det med at vaske grundigt og ikke være for sart ved middagsbordet.

Vi spiser dem fuldstændig naturel. Ingen dressing eller noget. De smager så godt i sig selv.

Stemningsbillede, artiskok

Artiskok fra fryseren

Hvad gør man midt om sommeren når det pludselig bugner med spiseklare knopper på artiskokkerne. Man har spist alt hvad man kan og man har reserveret knopper til at gå i blomst. For at det skulle gå lidt hurtigt kogte jeg dem i fem minutter, afkølede og så i fryseren.

Så langt så godt. Nu er vi så nået dertil hvor vi skal til at spise dem. Det kan ikke anbefales  at tilberede dem i kogende vand. De bliver ret bløde og fulde af vand, som sejler ned ad armene når man plukker blade af. En meget bedre metode er at lade dem tø nogle timer på køkkenbordet, dernæst lade dem riste meget blidt i en gryde med lidt olivenolie. Hvor længe afhænger af optøningsgraden.
Det er som om den bitre smag har koncentreret sig noget, men i denne tid hvor der ikke er så meget at hente i haven fungerer det fint.

Kardon, ‘Gobbo di Nizza’

Sjovt nok har jeg aldrig blogget om kardon, en meget spektakulær plante. Den bliver enormt høj. Som I kan se på fotoet når den helt op til skyerne.

Gobbo betyder pukkelrygget og hentyder til måden den bliver dyrket på, således at den nærmest krummer sig op af jorden.

Normalt er det de tykke og opsvulmede bladskeder man spiser. Det er dog aldrig lykkedes for mig at få den til at lave noget videre bladværk. Tværtimod skyder den i vejret og danner  blomsterknopper a la artiskok. Modsat andre kardoner jeg har set, bliver de meget store. Der er ikke meget kød på bladene men bundene smager fint. Nøjagtig som artiskokker.

Der er en del skære og gravearbejde.

Men det er bestemt ulejligheden værd. Se hvor meget der kom ud af det.

Modsat artiskokker har kardoner ingen problemer med at overvintre.

Jeg høstede kun de største. Resten blev omdannet til et par store udendørs buketter og anbragt i bedet.

At overvintre artiskok

Normalt står artiskokplanterne flotte, struttende og frodige vinteren igennem. Frostvejr i februar/marts får dem til at klaske fuldstændig sammen. Nogen går ud og andre bruger meget tid og energi på at retablere sig.

Sidste vinter gjorde vi et forsøg med at grave op og plante i spande. Halvdelen blev sat i udhus og halvdelen i drivhus. Igen i år har vi gravet de planter op, som ikke er alt for store. Billedet her er taget for ca. 2 uger siden hvor spandene stadig stod ude. Nu efter at vi også har fået nattefrost er de alle taget i udhus, som viste sig at være det sted hvor de klarede sig bedst.

Som noget nyt prøver vi med bladdynger a la Botanisk Have.

En enkelt sort, Serridslevgaard, er vinterhårdfør så den behøver ikke særlige hensyn. 

Den ses til højre på nederste foto.

Hvorfor nøjes vi så ikke bare med den, kan man måske spørge. Fordi den danner mindre blomsterhoveder og smagen er kraftigere og mere bitter (og sikkert også sundere). Det er altid godt med flere forskellige slags. 

Er artiskokkerne mon gået ud?

Vi har haft nogle store gamle artiskokplanter som er kommet helskindede gennem en del vintre efterhånden. Jeg bruger datid for nu ser det virkelig sløjt ud og det er ved at være svært at bevare troen på at de nok skal komme.
Nu er det at jeg spekulerer på om alle artiskokker i Danmark er døde i denne vinter, eller findes der mon stadig levende eksemplarer?

Dead artichokes?

I wonder if all artichokes in Denmark died this winter.

Super raw food.

Artiskokkerne har ladet vente på sig i år. Nu er der til gengæld kommet rigtig meget gang i den. Dette er én plante, Serridslevgård! En utrolig bladmasse som jeg har beskåret en anelse. Sneglene har været lidt slemme så jeg har fjernet de mest medtagne blade. Andre blade har jeg fjernet af hensyn til naboskokken. Det generer den ikke. Det er ikke lykkedes at tage billedet så man kan se alle knopperne. Der er 15-20 stykker i alt samme på plante!



Dyrelivet er også i fuld gang.




Vores raw food tallerken består af tynde skiver artiskok og sommer-rørhatte (ikke fra haven!). Til sidst lidt olivenolie og hakket bredbladet persille.

Super raw food.
We have many artichoke plants, but this plant is especially big and productive. We have made a plate of thin slices of artischoke and boletes. On top olive oil and parsley.

Vildt fråds i artiskokker.

Første raid i artiskokhaven gav stort udbytte. Vi høstede fra Serridslevgaard, Green Globe og Violett de Provence.


En enkelt Violett blev serveret rå, i tynde skiver og overhældt med god olivenolie. Resten tilberedte vi som spaghetti ai carciofi.

Artiskokfrø.

Jeg havde reserveret den første artiskokblomst til frøavl. Den var så stor og tung at den ikke kunne holde sig selv oppe men måtte have en snor. Den har virkelig fået lang tid til at tørre, så nu mente jeg at tiden var inde til lukke op og kigge.






















Dybt inde mellem støvbladene lå mængder af frø, de fleste dog tydeligt umodne.


Jeg har netop erfaret ved opslag på wikipedia at artiskok sjældent modner frø i Danmark. Det vil dog ikke afholde mig fra at så disse ni frø til foråret.

To fine basser.

Hvert forår tiltrækker og udplanter jeg nye artiskokker, for jeg har et ønske om et bed tæt fyldt med de store imponerende planter. Der sker uvægerligt det samme hvert år. De nye planter når ikke at vokse til en størrelse, hvor man kan gøre sig håb om at de kan overvintre.
Vores erfaring siger at der ikke er den store forskel på om man gør sig alle mulige anstrengelser for at overvintre planterne eller om man intet gør. Enten overlever de eller også gør de ikke. Så de seneste år har vi valgt den nemme løsning og overladt det til vind og vejr at afgøre sagen. Det har resulteret i en lille gruppe på 3-4 planter som overlever hvert år. De seneste års milde vintre spiller sikkert også ind.
Hvilken sort det drejer sig om fortaber sig lidt i det uvisse. Jeg vil sige Green globe, men efter at have konsulteret mine optegnelser er jeg blevet klar over at det kan også være Rosso romanesco. Når jeg ser billeder af de to sorter kan jeg ikke se forskel og mon man kan smage forskel? Jeg tvivler. Det vigtigste er jo også at vi nu har nogle hårdføre stammer som vi kan arbejde videre med dels ved at tage stiklinger om foråret dels ved at forsøge med lidt frøavl for sportens skyld.
Vi har reserveret en del frugter til blomstring. Denne var den første til at blomstre så den satser jeg på til frøavl. Jeg har prøvet før, men uden at få modne frø. I år blomstrer den dog så tidligt så mon ikke der er håb?


Så snart solen skinner er Kobberguldbassen på plads.

Artiskok. Synara scolymus.

Vi har udvekslet artiskokker med Søren. Vi har fået en stikling som helt sikkert er en Serridslevgaard. Den har det fint , men er ikke begyndt at give artiskokker endnu.
Søren har så fået en Green globe af os. Nu er jeg imidlertid kommet lidt i tvivl, da jeg synes at den er noget rød i kanterne. Søren, du kan måske hjælpe med identifikationen. Det er den midterste du har fået. Synes du det ligner en Green globe. Det må det næsten være. Jeg mener ikke at jeg har sået andre grønne sorter.
Planterne har nu overlevet adskillige vintre og vi har allerede høstet mange blomsterknopper.


Spagetti med artiskok.