FRØ

Vi vil være selvforsynende med frø, fordi vi bare ikke kan lade være. Der bliver altid høstet så meget, at vi ogå deler ud af dem. Hjemmehøstede frø har en bedre spireevne end købte. Med egne frø er vi desuden sikkre på, hvad vi kan så næste år, for frøfirmaernes udbud af sorter skifter fra år til år. For at hjemmeavlen skal lykkes, er det gost med lidt basisviden: 

• Kende arten, så f.eks. krydsning undgås. Kan man dyrke frø af en hvidkål, når der er en rapsmark i nærheden? Ja, det kan man, fordi hvidkål hører til arten B. oleracea, mens raps er en B. napus. Man skal blot sørge for at der ikke er andre planter tilhørende oleracea-arten inden for en vis afstand. Det er f.eks. alle hovedkål, broccoli, grønkål, rosenkål osv. Samme problemstilling gælder for rødbedearter og græskararter.
• Er sorten en krydsning (F1) eller ikke? Frø fra F1-individer giver F2-udspaltninger, dvs frøet er ustabilt. Har man en F1-sort som man vil fortsætte med uden at skulle købe hvert år på ny, kan man måske være heldig at kunne stiklingeformere den i stedet.
• Vegetativ formering eller frøformering. Ikke alle frøplanter kan altid formeres via frø.  Nogle planter kan slet ikke sætte frø på grund af klimaforhold, som figen, jordstokker, peberrod og hvidløg. Mange frøplanters frø er ikke særlig stabile, som kartofler, artiskokker m.fl.
• En-årig eller to-årig. Eller staude. Det sker somme tider at en to-årig plante, f.eks. gulerod, går i stok allerede første år. Disse frø samler man ikke på, for så vil alle gulerødder tilsidst bare gå i stok, med rødder der ikke smager som de skal.
• Bestøvningsforhold. Selvbestøvende, vindbestøvende eller insektbestøvende. Har betydning for evt. krydsning. Arter som salat, ærter, havebønne, tomat er generelt selvbestøvende. De krydser derfor ikke med hinanden selvom de står tæt sammen. Valsk bønne, aubergine, peber f.eks. er også selvbestøvende, men de kan bestøves af artsfæller, så der er afstand påkrævet. De ikke selvbestøvende sorter krydser med hinanden inden for samme art. Så de er vanskeligere at tage frø af. Det gælder f.eks. kål, rødbeder, græskar, squash, majs, løg, porre, gulerod, dild, persille, selleri.

Som regel vil vi gerne have at planterne er de samme fra år til år. Med andre ord, de skal være stabile, og  kvaliteten må ikke blive forringet med tiden. For at bevare sortens egenskaber, er vi nødt til i praksis at:

• Sørge for tilstrækkelig afstand til andre sorter af samme art og tilstrækkeligt antal individer vi samler frø fra. Tomater kan stå tæt op af hinanden, og een plante er nok, mens majs, bare til hoppybrug, skal holdes mindst 500 m fra andre majssorter, og der skal være mindst 50 individer. Planteafstande og antal for de fleste sorter kan findes under søgeord som frøavl planteafstande, eller f.eks. SeedSavers, Seed saving Guide. Hvis man samler til eget brug, behøver man ikke at overholde kravene så strengt.
• Udvælge de bedste frø ved at høste fra de bedste individer. Ganske simpelt ved tidligt i vækstforløbet at udpege de individer der skal bruges til frø.
• Høste når frøene er modne på det rigtige tidspunkt. Frøene på en plante modner ikke på en bestemt dato. De modner i forskellige tempi for det meste. Derfor kan man ikke samle det hele på en gang, men skal høste flere gange for at få det hele med. Nogen gange kan det betale sig at hive hele planten op, og hænge den et luftigt sted for så at høste.
• Tørring, rensning og sortering. Frø skal have lov til at tørre naturligt. De skal kunne afmodne. Ikke noget med tørreapparater og den slags, for at det skal gå hurtigt. Det har de ikke godt af og det er alt for risikabelt. De har bedst af at tørre i luften udenfor, dog ikke i direkte sol. Tjek luftens fugtighed. Er den for høj, kan de tørre indendørs sålænge. De fleste frøtyper har en form for emballage, lige som ærter sidder i bælge, og korn har avner. Inden opbevaring, skal frøene pakkes ud, frigøres fra deres naturlige beskyttelse, fordi emballagen kan indeholde kim til sygdomme eller andet der kan ødelægge frøets holdbarhed. Alt efter frøets karakter, kan det renses ved hjælp af sigter med forskellige maskestørrelser og andre simple teknikker som pusten og gnubben mv. Under hele forløbet sorteres frøene i forhold til kvalitet. Man kigger efter angreb af svampe og lignende, Der kan også være orme og den slags. Alle dårlige frø frasorteres. Det er vigtigt, når man vil undgå at videreføre sygdomme. 
• Opbevaring. Når man fornemmer at frøene er tørre nok, kommes de i papirposer. Altid i papir. Ikke i plastposer, fordi der nemt kan trænge fugt ind som så ikke slipper ud igen. Glas med skruelåg kan også bruges til store frø. Dernæst er det afgørende at opbevaringen sker i et tørt miljø. Temperaturen skal være så lav som muligt, hvis spireevnen skal bevares over længere tid. De fleste har deres frø ved almindelig stuetemperatur eller lidt koldere uden problemer. Hvis man vil have dem i fryseren, skal man sikre sig at frøene er helt tørre!
• Holde styr, så der ikke sker forbytning. Det kræver at frøene hele tiden har en navnemarkering af en eller anden form ved sig. Man kan sjældent holde styr på det i hovedet. 
• Frølister med inddelinger i hovedgrupper er et uundværligt værktøj til at få overblik og til at have et system for opbevaringen.
• En spireprøve kan være nyttig, hvis man vil se om frøene stadig kan bruges efter opbevaring. Nogle frøsorter kan holde i 4-8 år, men andre kun 1-2 år.

Vi kan ikke være selvforsynende med alle de forskellige frøplanter vi gerne vil dyrke, og hvert år er der noget nyt der skal prøves af. Omkring en tredjedel af de frø der bliver sået, får vi udefra. 

Af princip skal disse være økologisk producerede, og der må ikke stå F1 på posen, fordi vi ikke vil støtte de fremstillingsmetoder der anvendes, og fordi man ikke kan tage frø af dem. De passer dårligt ind i begrebet økologi. De frøfaste sorter (Open Pollinated) er vi fuld ud tilfredse med. Vi handler helst der, hvor de har egen økologisk produktion og udvikling af sorter. Nogen har slet ikke F1 i deres sortiment. Tit er det kooperative sammenslutninger af lokale frøavlere. Der er et par stykker i Tyskland, Schweiz og også i Frankrig. (Desværre kan man ikke umiddelbart købe frø fra lande uden for EU- fælleskabet for tiden, på grund af krav om plantesundhedscertifikat. Især England har ellers været et godt sted at få frø fra.) Vores indkøb sker i fælleskab med en række frøinteresserede havevenner, hvor vi deler forsendelsen, så det ikke bliver alt for dyrt, samtidig med at vi kan inspirere hinanden og få gode ideer.

Den bedste måde er dog via frøbytte med andre haveinteresserede, frem for at købe. De fleste af vores yndlingssorter har vi fået på den måde. Fra frøsamlere, fra venner og naboer. Frø er en levende ressource, som bør være let tilgængeligt for alle og enhver.

Det er nyttigt at have et godt opdelingsystem til alle de mange frøsorter. Et system med ikke for mange hovedgrupper. Et system der virker overskueligt og let at arbejde med. Det vi benytter os af, ligner i hovedtræk de systemer som frøfirmaer, planteskoler og frøsamlere mv. benytter. 

Opdelingen bruger vi også når det gælder opbevaring af frøene. Frøposerne i kasserne har nummererede deleplader. Så er det nemt at finde den rette frøpose.

1. ARGURK OG GRÆSKAR: Agurk, melon, squash/græskar, agurkeslægtninge.
2. BLADGRØNT: Amarant, bladbede, havemælde, havesalat, vårsalat, øvrige sorter.
3. TOMATER M. M.: Tomatsorter, peper/paprika/chili, physalis sorter, tomatslægtninge i øvrigt.
4. KÅL: Have-/hoved-/bladkål, ager-majroe/rapini (rapa), raps/kålroer (napus), (juncea), (sinapis), øvrige.
5. RODFRUGTER: Cikorierod, gulerod, havrerod, jordskok, kartoffel, rødbede, foderbede, selleri, øvrige, inkasorter.
6. ASPARGES
7. LØG: Kepa, porre, hvidløg, andre arter/sorter.
8. BÆLGFRUGT: Havebønner: tørrebønne busk, tørrebønne stang, grønbønne busk, grønbønne stang, voksbønne busk, voksbønne stang, andet bønne til farvning. Ærter: sukker-/bryd-/slikærter, marvært med rynkede frø, grå-/markært, grå-/sukkerært. Andre bælgfrugter: pralbønne, soyabønne, valske/hestebønne, øvrige.
9. KORN: Amarant, boghvede, byg, tritordium, havre, hirse alm, hirse kolbe, hvede mv, rug. 
10. EFTERAFGRØDER
11. BÆRPLANTER: Jordbær.
12. FRUGTTRÆER: Figen, pære, æble.
13. BÆRBUSKE
14. MEDICIN-, DUFT- OG FARVEPLANTER: Medicin, duft, farve.
15. KRYDDERURTER: Fennikel, karse have/vinter, koriander, krydderløg blade, persille, øvrige.
16. ANDRE NYTTEPLANTER: Oliehør, spindhør, øvrige: artiskok, kardon.
17. PRYDPLANTER: Morgenfrue, tagetes, valmuer, øvrige.
18. VILDE PLANTER