16. sep. 2020

Vi spiser artiskokker igen


Tidligere på sommeren høstede vi igennem og det er blevet til enorme mængder. Jeg har ikke talt dem men ud fra antallet af gange vi har spist og antallet af knopper vi normalt høster til et måltid, drejer det sig om flere end 200 stk.


I år har vi så fulgt anvisningerne i de gamle bøger og skåret planterne helt ned efter afhøstning af knopperne. 

Det var kæmpetykke stammer som i flere tilfælde skulle saves over. Alt blev fjernet og der var tørre stappe og enkelte slappe grønne blade tilbage. I lang tid gik vi og spejdede og der skete ingenting. 

Men så pludselig et skud her og et skud der og nu 2 måneder senere er der sandelig artiskokker igen.








 

Ingen kommentarer: