Det kan nok ikke undgås at der kommer et lille slip i kålforsyningerne, men jeg forsøger at have kål så stor en del af året som muligt.
Udover at smage godt er det jo så sundt, så sundt.
Jeg har allerede vist en del kål i mit vinter-indlæg. Men der er mere.
|
Flerårig kål, Daubenton. Den kan tåle at blive spist helt ned af sommerfuglelarver, den kommer igen. Man kan plukke løs, ja det er nærmest som om at jo mere man plukker jo mere skyder den. |
|
Flerårig blomkål, Nine star perennial. Den er ny i haven så jeg har endnu ikke set blomkål. Det bliver vist nærmere noget i retning af hvid broccoli. Lidt spændende. |
|
Rosenkål, Groninger. En ny gammel sort jeg forsøger mig med. Den så meget lovende ud hen over sommeren. Kålene er dog ikke blevet så store som jeg havde forventet. Det gør ikke så meget, alle de små og ukurante kål lader jeg skyde. Så bliver der masser af mad og det smager næsten endnu bedre end selve rosenkålene. |
|
Grønkål. Jeg blev nødt til at købe udplantningsplanter så jeg kender ikke sorten. Det særlige er at der ikke var plads under bionet så jeg satte et antal grønkål tilfældige steder rundt om i haven. De blev slet ikke angrebet af kålsommerfugle. Det er åbenbart sværere at finde dem når de ikke står samlet. |
|
Kålroe, Brora. Også en slags kål. |
|
Majroe, Auvergne hâtif. Hâtif betyder at den er tidlig, men den kan åbenbart også godt være sen. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar