14. sep. 2009

Pærerisotto.


Pæresæsonen er i gang. De første, Clara Friis er spist og nu er det vores dejlige syrlige pære, usn, som er klar. Risotto med frugt, lyder det ikke lækkert? Jeg har blandet to forskellige opskrifter og brugt hvad vi nu havde i forrådskammeret.


Jeg vil tro at opskriften rækker til 4-6 personer. Ottoen smager skønt i små portioner, helt kold fra køleskabet.
Opskrift på pærerisotto:
Smør, 1,5 dl klisterris som har ligget i blød i vand natten over, 2 pærer, skrællede og skåret i skiver, to små skefulde sukker, lidt stødt ingefær, 1 dåse pærecider, en lille dåse (165 ml) kokosmælk.
Laves efter samme princip som en almindelig risotto. Smør smeltes i en pande, Tilsættes pærer, sukker, ingefær. Rør rundt, det skal ikke tage farve. Tilsæt ris, rør. Nu spædes med cider lidt ad gangen og til sidst tilsættes kokosmælken. Småkoger indtil det har en passende konsistens. Det må gerne være temmelig flydende, da det stivner når det bliver koldt.


Alle ingredienserne kan udskiftes. Klisterris med andre slags ris, pærer med æbler osv.
Hvis man kan lide risdesserter vil man også kunne lide pærerisotto. Den har en dejlig frisk smag fra pærerne og cideren.

Ingen kommentarer: