Jeg har netop siddet og læst Karna Majs Havenyt uge 13, hvor hun maner til forsigtighed og advarer mod at komme for godt i gang i haven. Jeg har tjekket jordtemperaturen i mit område og set at, ups den er kun ca 7 gr.
Alligevel - går jeg efter mælde- og salat-indikatoren. Det myldrer frem med små spirer og det må betyde at jorden er varm nok til i hvert fald de mere robuste sager. Måske kommer kartoflerne ikke hurtigere end dem jeg lægger om 14 dage, måske spirer ærterne ikke lige med det samme, men hvad der er lige så vigtigt: jeg er glad og tilfreds efter en dejlig dag med have”arbejde”. |
1 kommentar:
Det er virkelig svært ikke bare at gå igang. Og, jeg har da også taget et par chancer i dag. Det må briste eller bære for sikken dejlig dag i haven vi har haft :-)
Ved ikke om du har set mit svar på bloggen, men Bakkebølle gartneri hed tidligere Ørnehøj gartneri. Måske kender I det under det navn.
/Birgitte
Send en kommentar