Frøavl af kål

Rapsen blomstrer på markerne i øjeblikket og fylder visse steder det danske landskab med gult så langt øjet rækker.
Det gælder heldigvis ikke den mark som er lige neden for vores have, for i år vil jeg forsøge mig med frøavl af kål.
Der findes ca 30 kålarter, men kun 4-5 er interessante for os haveejere. Kål krydser indenfor samme art, så man kan kun tage frø af én sort indenfor hver art. Eftersom frøene kan holde i 4-5 år kan man veksle og tage forskellige frø hver sommer og på den måde have et bredt udvalg af egne frø.
Allerede sidste år bestemte jeg at jeg ville tage frø af kålroe, Bangholm. Den tilhører arten Brassica napus. Der er den smarte ting ved kålroen at når man høster den, kan man skære den over så en god bid af roen bliver siddende på toppen og så plante den igen. Den vil nu vokse videre, overvintre, blomstre og sætte frø. To ting på en gang så at sige, for ellers må man jo indrømme at der er en vis interessekonflikt når man både vil spise sine afgrøder og høste frø.

Salatsennep, Osaka Purple har imod alle odds overvintret. Frøene er meget dyre i indkøb så derfor er det nærliggende at prøve at høste sine egne. Det kan lade sig gøre fordi salatsennep tilhører en anden art, nemlig Brassica juncea.

Desuden har jeg den franske Navet Noir d’Hiver, som vistnok er en majroe, selvom jeg hele tiden har regnet den for at være en ræddike. Både majroer og ræddiker tilhører arten Brassica rapa og kan således også blomstre uden at krydse med de to andre.
Alle de 3 arter som jeg nævner her har den fordel at man kun behøver 6 individer for at undgå indavl. Det gør det hele ret overkommeligt. Vil man derimod tage frø fra Brassica oleracea (hertil hører alle “almindelige” kål såsom rødkål, hvidkål, rosenkål osv) skal man have mindst 20 individer for at undgå indavl, og det er ligesom ikke rigtig noget man kan give sig af med i en almindelig have.
Så på den måde har jeg min egen blomstrende kålmark i haven.