20. sep. 2018

Hvornår er spild spild


Vi har mange modne æbler for tiden, flere end vi kan nå at spise. 
























På et spørgsmål om hvorvidt jeg lagde æblegrød i fryseren, måtte jeg svare benægtende. ‘Jamen så går der jo mange æbler til spilde.'

Den bemærkning tyggede jeg på et par dage og jeg begyndte endda at overveje at købe noget sukker og lave æblegrød. Men så kom jeg i tanker om at vi spiser friske æbler fra egen have hver dag lige indtil midten af marts. Med adgang til friske æbler er vi ikke tilbøjelige til at spise kogte ditto.

Det fik mig også lige til at tænke over ordet ‘spild.’ Alt bliver jo her i haven (eller i det store perspektiv på jorden) og indgår i kredsløbet som føde for forskellige dyr og bakterier. I den forstand er det ikke spild, men det er spild i betydningen at det kunne have være brugt som menneskeføde og ikke bliver det. 
Jeg gik dog i gang med at tørre æbler. Det er det rene slik og forsvinder som dug for solen selv med friske æbler i nærheden. Med lidt held kan man endda tørre udendørs.







Ingen kommentarer: