Så har jeg fået plantet mine forspirede ærter ud. Det er ærlig talt et stort arbejde med al den inddækning, og det er udelukkende fordi vi har en masse duer flyvende omkring. Duer som kan ordne sådan et ærtebed i løbet af nul komma fem - også selvom ærterne er en halv meter høje. Det oplevede jeg sidste år og ønsker ikke den oplevelse gentaget. Man kan spørge hvorfor al den ulejlighed for lidt ærter? Ærter er faktisk en afgrøde som giver et meget lille udbytte i forhold til den energi man bruger og den plads de optager. Svaret er at man får en helt unik (endnu én) smagsoplevelse, en oplevelse som man kun kan få i en køkkenhave. |
3 kommentarer:
Her er der også duer, sidste år var det bønnerne de åd, kun to planter overlevede. Ja hjemmedyrket mad er noget af det bedste. Og spændende hvornår du kan spise de første ærter.
Flot arbejde!! Jeg skal også have ærter i haven i år, men det er i en meget mindre skala ;0)) Bare en stor spand med et hjemmelavet "klatrestativ" til de små pus. Brugte samme metode sidste år, og det gav fint med ærter.
God idé med spanden, så kan man flytte den rundt alt efter vejret.
Send en kommentar