17. sep. 2008

Melon. Helt slut. For i år.



Jeg har nu pakket melonfrøene. Hver melon har fået sin egen pose. Halvdelen er blevet sendt tilbage til frøsamlerforeningen så de kan indgå i den store pulje af melonfrø til glæde for enhver der har lyst til at forsøge sig med melondyrkning på friland eller i drivhus.
Forinden lavede jeg en spireprøve. Jeg har lært at et forsøg aldrig kan mislykkes. Så jeg vil nøjes med at sige at dette forsøg ikke faldt ud som jeg havde forventet. Ingen af frøene spirede! Jeg er dog ikke slået ud, for jeg havde netop valgt at så små og flade, lidt tvivlsomme frø.
Jeg er altså stadig fuld af optimisme med hensyn til mine frøs spireevne.

Ingen kommentarer: