Det er virkelig en speciel oplevelse at grave de her kartofler op. Først troede jeg at der slet ingen var. De går fuldstændig i et med jorden. Brillerne på og meget omhyggelig gennemgravning af bedet. Jeg er ikke sikker på at alle er kommet med op. En anden ting - hvordan kan man være sikker på at de ikke er grønne? Vitelotte, en gammel fransk (ja altså det står der i kataloget) sort med en superb smag i retning af spisekastanier. Vi bagte nogle i sølvpapir i bålet, og nu hvor jeg skriver dette kan jeg godt nikke ja til smagen af kastanier.
De giver ikke stort udbytte. Der er ikke nok til at prøve en kartoffelmos, som de også skulle være virkelig gode til. Det må blive næste år. Blå kartoffelmos. Lyder mystisk. Men et opslag på google under billeder viser både suppe og kartoffelmos og chips. Det må prøves.
Blue potatoes. Vitelotte.
Very diffycult to find because they are almost the same colour as the earth. Taste a little like sweet chestnuts.
2 kommentarer:
Meget, meget spændende og inspirerende med alle de forskellige kartoffelsorter.
Jeg har allerede idéer til næste års kartoffelsortiment.
Send en kommentar