24. okt. 2010

Hvordan destruerer man snegleæg?



Under oprydning fandt jeg et par dræbersneglereder. Havde ikke lige lyst til at stille værktøjet fra mig, gå ind, tage støvlerne af, vaske,tørre hænder, undersøge sagen, så jeg knuste dem simpelthen under støvlehælen. Man er vel brutal.
Senere erfarede jeg at der er to metoder, kogende vand eller masning. Kogende vand forekommer mig en anelse besværligt. De skal vel op i en eller anden form for beholder først. Håber bare at jeg har trådt ordentlig til.



How to you destroy snail eggs?

I simply crushed them under my heels.

3 kommentarer:

Lisbeth (countryliv) sagde ...

Jeg håber også at du har trådt hårdt nok - der er ingen barmhjertighed over for de bæster!! Jeg synes også det med kogende vand er lidt besværligt. I år har jeg dagligt gået langs min hæk bagerst i haven og med en spade hugget hver og en dræbersnegl der har sneget sig ind i min have i tusind stykker og jeg har haft succes - de kommer stadig kun ind fra min bagbo og er ikke i resten af haven

Grøntsagspigen sagde ...

Masning har også været min ynglingsmetode til udrydning at snegleæg, men nu har jeg fået høns, og de er vilde med dem, så nu bliver de kastet ind i hønsegården til stor fryd og glæde.

Vild med have sagde ...

Lisbeth: Jeg patruljerer også langs hække og skel. Jeg nøjes dog med at hugge dem i to stykker, når jeg finder dem. Det tror jeg er nok.
Randi: Hvor herligt. Jeg overvejede også lige om jeg skulle kaste dem ud på havegangen, og overlade resten til fuglene. Men så syntes jeg alligevel at metoden var for usikker.