Den levende jord

Jorden i naturen er levende. Under overfladen er der et mylder af levende væsner som vi ikke kan se med det blotte øje. Men de er der, vel og mærke hvis der er noget, de kan leve af. Encellede organismer som bakterier, svampe og andet småkravl, som vi under et kalder mikroorganismer, sørger så at sige for at livet kan gå sin gang. For uden disse mikroorganismer i jorden, ville planter ikke kunne gro naturligt, og så ville vi heller ikke få mad på bordet.

Planterne og mikroorganismerne er afhængige af hinanden. Planter tiltrækker og forsyner jordens småvæsener med sukkernæring fra fotosyntesen via deres rødder samt organisk materialer med nedfaldne grene og blade. Mikroorganismerne omkring rødderne sørger så til gengæld for, at planterne kan optage de uorganiske næringssalte der findes i jordpartiklerne. Det sker ved at bakterier og svampe bliver spist af småkryb, og det er næringsstofferne i ekskrementerne herfra, som planterne kan optage via rødderne.

Vi behøver ikke at tilføre gødning. Vi skal bare sørge for at planterne over jorden har nok lys og vand til fotosyntesen. På jorden skal vi sørge for at der er planter og organisk materiale så vi sikrer et rigt mikroliv. Så har planterne hvad de har brug for. 

På en bar mark, uden planter, uden organisk materiale, vil der hurtigt mangle mikroorganismer i jorden. Derfor må landmanden tilføre NPK for at få en afgrøde. En bar køkkenhave uden jorddække og planter gennem en hel fugtig vinter, vil hurtigt blive gold. Lerholdig jord vil blive tung og sammenpakket, så den vil være svært at arbejde med om foråret. 

Jorden skal have en god krummestruktur, hedder det sig. Sammenligningen med brød er ikke så langt fra sandheden, som man umiddelbart vil synes. For bakterierne i jorden gør samme arbejde som i surdejen. De får begge dele til at hæve. Jorden bliver også let og luftigt når mikroorganismerne lever og dermed regnorme og alle de andre småkryb som kendetegner den levende jord. 

Derfor er det så vigtigt ikke at træde i bedene. Det gælder især lerjord. Højbede får man helt automatisk ved at man kun træder på gangene, mens bedene af sig selv bliver høje år for år, på grund af mikroorganismernes løftearbejde!

Det med den levende jord og gode krummestruktur er grunden til, at vi blevet så obs på jorddække, hele tiden at have planter, og dermed rødder, i bedene. Vi er endog begyndt at have større afstand mellem rækkerne end angivet på frøposerne, for at få tilstrækkelig med plads til udlæg af kompost. Det gavner også i tørkeperioder som vi får mere af. Vi lader også ukrudt vokse i det omfang de ikke generer det dyrkede. Især om vinteren er det meget velkomment, for det er så godt til at holde bedet levende.

Bar og 'renset' jord prøver vi kun at have i forbindelse med såning. Så snart planterne er blevet store nok, bliver der hyppet omkring dem med kompostmateriale, afslået græs, og alt som vi fjerner fra haven. Vi har dyrket på de samme bede på denne måde i rigtig mange år, og planterne trives generelt godt. Men måske kunne de trives endnu bedre, hvis vi indførte et decideret treårs brakskifte med spontantvoksende ukrudt!

Kort video om planter og livet i jorden