13. apr. 2012

En ny kartoffel


Kille Enna har skrevet en dejlig bog om kartofler. Hun har fået 32 gamle nordiske sorter fra NordGen, dyrket, prøvesmagt og beskrevet dem.
Den kartoffel som efter min mening lyder mest spændende er Sort fra Aukrust som hun beskriver således:
Enormt cremet og fyldig smag. Sødme, let hasselnød, lidt æble og charmerende bitterhed gør det hele til en særlig smagsoplevelse. Meget udsøgt og delikat. Alle smagene virker nærmest perfekt doseret og så er den faste konsistens i en liga for sig.
Den måtte jeg bare have. I dag fik jeg så en lille bitte pakke fra NordGen. Det varede lidt inden det gik op for mig, at de havde sendt en anden kartoffel, nemlig Blå Mandel.
Lidt ærgerligt, men den skal selvfølgelig afprøves.



A new potato

I have got this potato from NordGen, the nordic genbank.

3 kommentarer:

Hanne, Tilst sagde ...

Superdejligt, at du nævner bogen. Jeg fik lige en perfekt gaveidé foræret.

God weekend.

Landliggeren sagde ...

Æv, at de ikke har sendt den rigtige,for den lyder da helt eventyrlig, men Blå mandel kan sikkert også et eller andet.

/Birgitte

Vild med have sagde ...

Der var ingen forklaring på følgesedlen. Sort fra Aukrust var streget over og der var kryds ved Blå Mandel. Jeg kan ikke forestille mig at Kille Ennas bog om kartofler har udløst en voldsom efterspørgsel efter netop den kartoffel, så de må simpelthen bare være nede i lagerbeholdning. Vi må bare håbe at de gør noget for at opformere den for den lyder da virkelig god.