6. okt. 2008

En dejlig dag i haven.

Efter gårsdagens regn og rusk var det skønt at vågne op til sol og blå himmel.
Jeg har nydt det i haven i dag. Solen varmer huden, musvågen skriger over marken, vinden svinger sig i træerne.






















Jeg har allerede for nogle uger siden gjort et af mine bedste stykker jord klar til hvidløg. Jeg vil nemlig gøre mere ud af både løg og hvidløg til næste år og derfor har jeg bestilt flere forskellige slags hvidløg hos Søren og Kirsten fra Frøsamlernes efterårsliste.



Det er inchelium red og estisk rød fra Kirsten, Rebberg knoblauch og Susan Delafield fra Søren.
Desuden mine egne som er hjemmeavlede Nettos kinesiske og nyindkøbte Nettos kinesiske.
Med Susan Delafield og Estsisk rød er der også yngleknopper. Det er helt nyt og uprøvet for mig. Jeg glæder mig allerede til at se dem vokse.



En rød salat stod i vejen for hvidløgene. Den må være selvsået, jeg mindes ikke at jeg har sat den der. En broccoloplante havde lavet nye skud og jeg tog også lige lidt pak choi til aftensmaden.

Ingen kommentarer: