Jordbær må man have, her er
Hvide jordbær, usn, nærmest en kuriøsitet. Det er selvfølgelig stik imod alting, jordbær skal da være røde. Men disse er nøjagtig lige så lækre og saftige og har den fordel at fuglene ikke er interesserede i dem.
Dybdahl, en gammel sort som fulgte med ejendommen. Det er et meget mildt bær, men også meget sart. Tåler ikke regn, fugt, opbevaring. Yndlingsbærret.
Rebecka, en krydsning mellem have og skovjordbær, remonterende, med store bær. Jeg håber at den vil levere en lille smule bær løbende i sommeren.
From white to pink to dark red
3 kommentarer:
Jeg vidste ikke, at der fandtes hvide jordbær. Super praktisk, at fuglene ikke spiser dem. Hos mig er der ren fugle-fest i øjeblikket ;-)
Jeg er vild med det foto med de tre farver. Kan du du smage forskel?
Jeg har selv kun skovjordbær, fordi de bunddækker og fordi jeg synes det er endnu en ting, der skal passes. Men måske kommer der nogen i et højbed til næste år...
Smil fra Marianne
Den Helbredende Have
Ina, jeg troede faktisk at solsorten havde forladt vores have. Lige indtil jordbærrene begyndte at modnes. Så kan det nok være at vi havde solsorte igen.
Marianne, der er en lille smule forskel i smagen men det er svært at beskrive. Alle tre bær er i den milde afdeling udden så meget syre. Rebecka smager lidt kraftigere end de to andre.
Jeg har har også skovjordbær som bunddække. Det fungerer virkelig godt og de smager også dejligt, det tager blot noget tid at plukke dem.
Send en kommentar