21. mar. 2014

Forårsminestrone, lækker slow-food

Der findes ikke nogen fast opskrift på minestrone. Minestrone i marts er ikke magen til minestrone i august. Man tager hvad man har, men tomater og tørrede bønner er ofte blandt ingredienserne.
En af hemmelighederne bag et godt resultat er at man giver sig god tid. Hver grønsag skæres i bittesmå stykker og svitses i 5-10 minutter ved meget svag varme, før næste ingrediens tilsættes. Tilsidst  tilsættes kogende vand. Det her er altså 100 % vegan.
Fra haven har jeg brugt: hvidløg, porre, pastinak, kartoffel, rosenkål, tomat, tørrede bønner, persille.
Det smager rigtig godt at servere persillepesto til. Her går vi så fra vegan til vegetar p.gr. a. osten.
 

Ingen kommentarer: