Årstidens frugt og grønt

Her kommer lige en lille serie billeder der viser hvad man kan høste lige nu. Der er selvfølgelig noget som går igen på alle billeder. Sådan er det jo, det er sæsonens råvarer.

Sareptasennep, pærer 'Conference', kørvel, rucola

Sareptasennep, æble 'Belle Boskoop', pære, jordskok, knoldselleri

De sidste sojabønner, en flækket savoykål, gulerod, pære

Længe undervejs

Det her kan man virkelig kalde slow-dyrkning. Jeg såede blomkål sidste år ved ca. denne her tid. Det var meningen at det skulle give tidlige hoveder. I foråret gik der som sædvanlig lidt kludder i de små potter og jeg plantede bare dem allesammen ud under bionet. Da jeg fjernede nettet forleden efter at de fleste kål var høstede, opdagede jeg at der var blomkål, lige parate til at spise, i to af de resterende planter. Jeg må hellere i gang med at så.

Kartoffeldyrkningens svære kunst

Efter 40 år som havedyrker ved jeg stadig ikke hvordan man høster og opbevarer kartofler.
Eller nu tror jeg at jeg har fundet ud af det. De skal høstes når jorden er varm og tør. Dernæst skal de tørre hurtigt i solen og pakkes ned i lystætte beholdere. Opbevares køligt og frostfrit. Jeg venter normalt for længe indtil jorden er våd, og så sørger jeg for at de får så lidt sollys som muligt. På den måde er de fugtige når jeg pakker dem ned og det er ikke godt. Inden jeg ser mig om har de lange hvide spirer. Ikke at det er det store problem for det lykkes mig heller ikke særlig godt at dyrke dem. Det er bare gået jævnt ned ad bakke de seneste år. Jeg tror egentlig ikke at jeg gør noget forkert. Muligvis er jorden bare for tung.

De sidste frø af to-årige

Af mine fem forskellige frøavlsprojekter denne sommer tilhørte de tre Brassica-slægten. Dette kan kun lade sig gøre hvis de tilhører forskellige arter, ellers vil de krydse sig med hinanden.
Således hører glaskål til Brassica oleracea.
Forsøget på at overvintre majroer, som tilhører brassica rapa, mislykkedes fuldstændig.
Den sidste - en pak choy - tilhører Brassica juncea. De oprindelige frø havde jeg fået af en kinesisk ven og jeg kunne ikke gennemskue ud fra posen om frøene var F1. Der kom meget få frø ud af det, men de skal selvfølgelig sås til foråret.
Jeg er allerede i gang med at tænke på hvilke to-årige jeg kan tage frø af til næste år.
Den kunne blive en rødbede f.eks. ‘Chioggia’, forudsat at vi ikke spiser flere af dem fra nu af. Det kunne blive min yndlingsrosenkål, ‘Jåtunsalgets rosenkål’. Det er snart mange år siden jeg fik frøene så det ville være godt med en frisk forsyning. Det kan være ret pladskrævende at avle frø af rosenkål, men jeg har fået tips til hvordan det kan lade sig gøre. Det vil jeg vende tilbage til senere.
Tror også at jeg vil forsøge mig med majroe igen. Der skal så nok gøres lidt ekstra ud af overvintringen.

Frøavl, tredje del af føljetonen

Glaskål er en dejlig grønsag. Den er mild og sprød, og god både i salatskålen og i en gryde med simrede rodfrugter. Frøene er dyre i indkøb. Poserne koster selvfølgelig det samme som andre frø, til gengæld er der meget få frø i. Så da jeg stod med ca. ti stykker glaskål i slutningen af havesæsonen sidste år skulle det da forsøges med lidt frøavl.
Det gik ikke helt som jeg havde tænkt. ‘Delikatess weisser’ er en tidlig sort og den er ikke så nem at overvintre. Men det var nu den jeg havde overskud af, så jeg gravede dem ned og krydsede fingre for at det ville gå godt.
I foråret lod de vente på sig og til sidst kunne jeg ikke nære mig og begyndte at grave for at se om der var liv dernede. Det var der så ikke! En enkelt var frisk og sprød, den røg med i salatskålen, og resten var mere eller mindre forsvundet.

Til gengæld, i en anden ende af haven, havde ‘Purple vienna’ overvintret helt af sig selv uden hjælp af nogen art. De gik ret hurtigt i blomst. Det kommende arbejde med frøene vil vise om de dur til noget.

Frøavl, rødbede, 'Burpees Golden'

Det er vist på tide at jeg kommer videre med min lille føljeton om frøavl. Alt gik planmæssigt og jeg gjorde mig meget umage med at fjerne alle bladbeder, som så ud til at ville gå i stok. Det jeg lige havde glemt er, at der stod nogen selvsåede Stolthenriks Gåsefod i nærheden. Jeg havde endda hæget om dem og passet godt på ikke at luge dem væk ved en fejltagelse. Det var langt hen på sommeren før jeg kom i tanker om at der er et problem der. Jeg har ikke styr på om de blomstrede samtidig, men rødbederne var meget tidligt i gang, så jeg kan jo håbe. Intet kan vides med sikkerhed før jeg ser resultatet til næste år. Det vil nok ikke være en god ide at satse hele rødbede høsten på ‘Burpees Golden’.