14. dec. 2015

Vintermorgengry over haven

Den eneste igangværende aktivitet på havefronten i øjeblikket er indsamling af føde. Her er stadig meget at hente. Rødkål, palmekål, savoykål, pastinak, persillerødder, rødbeder, porrer, jordskokker, flere forskellige cikorier, diverse krydderurter. Jeg har sikkert glemt noget.
I nat har det været let frost og det hele ser lidt mat ud men det skal nok komme sig igen. Politikken her er at lade det hele stå ude dækket med blade og kompost. Når kål og cikorier står under bionet er det for at beskytte mod rådyr.  Det er selvfølgelig et lotterispil, men det plejer at gå godt til hen i februar.



1 kommentar:

Tim Skovrup sagde ...

jeg er sgu' helt misundelig på alt det dejlige grønsager som du stadig har i haven :) :)