Vores have er meget stor og der bliver virkelig dyrket igennem. Det hænder ofte at besøgende siger ‘I kan da ikke spise alt det?’. Men jo, det kan vi sagtens og endda mere til. Fakstisk har vi for lidt. Allerede nu er gulerødder, rødbeder og selleri brugt op. Jeg har lavet et notat til mig selv om at vi skal have mere af især rodfrugter og kål. Lige nu må vi købe os frem.
Og det er altså ikke det samme. Jeg kan egentlig godt forstå hvis nogen har svært ved at lave varieret mad af grønsagsudvalget i supermarkedet. Her er en gulerod en gulerod, en rødbede en rødbede osv. Fra haven kan man hente måske ti forskellig-smagende gulerødder og rødbeder. Selleri og pastinak og den slags er måske knap så diverse i smagen, men stadig er de bedre og friskere af egen avl.
Jeg er nærmest afhængig af grønsager. Forstået på den gode måde. Hvis der er grønsager i nærheden må jeg have råkost som tilbehør til dagens tre måltider, hvis ikke - så spiser jeg noget andet.
Eksempel på tilbehør til morgenmad |
Eksempel på tilbehør til frokost |
Eksempel på tilbehør til aftensmad |
1 kommentar:
Det ser rigtigt lækkert ud!
Send en kommentar