 |
|
Hvert år ved denne tid beslutter jeg at nu skal vi altså have jordbær til næste år. Det er lidt det at jeg hidtil har synes at planterne optager et stykke jord i et helt år og giver bær i 14 dage. Det samme kan man jo sige om alle andre bær og en del permakulturplanter.
Hvert år i august planter jeg nye stiklinger af vores Dybdahl, de kommer fint og så gør jeg ikke mere ved det. De får hverken vand eller gødning, lever i det hele taget en upåagtet tilværelse. Lige indtil juni hvor jeg igen ærgrer mig lidt over at jeg ikke har passet dem.
Til august vil jeg plante nye stiklinger osv…
Jordbær er jo sunde og desuden så skrøbelige at de nærmest skal spises fra planten.
|
15. jun. 2018
Et ynkeligt jordbærbed
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Navnet Dybdahl sender mig direkte tilbage til barndommens køkkenhave, hvor vi børn plukkede jordbær i en uendelighed, fjernede det grønne (blosten?) og skyllede dem, puttede dem i poser og cyklede hen til det lokale, fælles frysehus med dem, hvor vi kunne hente dem tilbage igen, når der skulle laves syltetøj eller saft.
Send en kommentar