Hybrider versus åbent-polinerede sorter

Vi er begyndt at tage vores forbrug af hybridsorter op til overvejelse. 

Der er ikke som sådan noget i vejen med hybrider. De er ikke genmanipulerede, men frembragt ved at man har krydset to eller flere sorter, som tit ikke er specielt interessante i sig selv, men har et antal ønskelige egenskaber. Det kan gå på smag, størrelse, hurtig vækst, modstandsdygtighed mod forskellige svampe- og skadedyrsangreb. Disse egenskaber kommer frem i den første krydsede generation (F1). Altså når man gennem længere tids avlsarbejde har fundet de sorter og krydsninger som giver de ønskede egenskaber.

Det er klart at dette er bekosteligt og resourcekrævende og derfor er hybridfrø da også meget dyre. Hertil kommer at det er frøfirmaerne som enerådigt bestemmer hvilke frø vi skal udså i vores haver. Desuden kan man opleve at blive glad for en sort og pludselig er den ikke tilgængelig mere. Man kan ikke arbejde videre med den selv, da den i næste generation vil spalte ud, så godt som altid i noget der er dårligere en den første hybridgeneration. 

De hybrider som har fundet vej til Vild med have er f.eks. gulerødder som er (næsten) resistente overfor angreb fra gulerodsfluen og en del blomkål og broccoli.

To nye i år er blomkålen ‘Chinese sprouting’, som voksede utrolig hurtigt. Fra jeg fik foræret fire små udplantningsplanter 17. juli og den blev plantet ud efter de tidlige kartofler, gik der kun 8 uger til den havde nået en enorm størrelse. Et enkelt hoved rakte 3-4 dage selvom vi laver store portioner mad. Den er mere løs end en almindelig blomkål og skulle smage lidt mildere. Jeg synes nu ikke at smagen er så meget anderledes at det berettiger dens ophold i haven. 

En anden er denne røde kinakål, ‘Scarvita’. Det er første gang i flere år det er lykkedes at frembringe rigtige kinakålhoveder. Da jeg så den i frøkataloget var jeg ikke i tvivl. Den måtte jeg absolut have. Men i levende live er den desværre ikke særlig køn eller appetitlig. I gryden giver den hele retten en underlig lyslilla farve. Den kommer helt sikkert ikke med til næste år.

 Tilbage er så en enkelt tomat og en aubergine, som jeg ikke er klar til at give afkald på. Tomaten ‘Sweet crunch F1’ stammer fra Gartneri Toftegård. Jeg fik den foræret som stikling i foråret og jeg vil prøve selv at overvintre den. Jeg har også taget et par frø som jeg vil forsøge mig med selvom det i teorien ikke kan lade sig gøre. Man ved jo aldrig. Det er en cherrytomat, lille, rund, rød, meget fast og helt utrolig sød. Meget frugtagtig. Den har givet meget stort udbytte. Ingen af frugterne er nået frem til køkkenet (bortset fra de enorme mængder grønne tomater som blev høstet i oktober). De ligger nu til eftermodning. Alt er blevet spist som slik direkte fra planten.