11. aug. 2011

Hvordan går det så med det indianerbed


Jeg starter nedefra. Forleden kravlede jeg ind og fik øje på to agurker som var blevet for gamle, men ellers er der ikke høstet agurker. Agurkeplanternes funktion, som jo skulle være at holde på fugtigheden, har vist sig at være overflødig i år. Det hele sejler i vand og billedet er ikke vendt forkert. En majs har lagt sig ned. Man kan ane at bønnerne er begyndt at klatre op og måske vil de nå at modne.
Desuden har en squashplante i nabobedet succes ud over alle grænser og har lagt sig hen over en del af indianerbedet. Det er ét stort virvar.
Måske skulle jeg have lavet bedet større, måske skulle der have været større afstand mellem planterne. Det er den slags som er vanskeligt at bedømme om foråret når man planter sine små søde planter ud.
Jeg tror stadig på idéen og til næste år skal der arbejdes videre med planter der kan bruge hinanden som støttestativ.



Grow like indians

It has been raining a lot so everything's a mess and the corn is lying down.

7. aug. 2011

Nu gælder det om at bage nogle kager


Dette indlæg kunne også hedde denne måneds spiseligt, for der er bare vildt mange squash lige nu. Jeg beslutter altid at de skal plukkes små, men pludselig er der alligevel én eller to som har gemt sig under et blad eller jeg har glemt at plukke en enkelt dag. Og så står man med en kurvfuld. Pyt, jeg har bagt et par dejlige kager og ellers spiser vi i salat og fra wokken, så meget vi kan.






I must bake some cakes

No matter how often I decide to pick them when small, I suddenly have a lot of big ones.

5. aug. 2011

Frilandsagurk, Burpless Tasty Green

Der er ingen grund til at slide sig selv op med ærgelser over spindemider og ting og sager i agurkerne i drivhuset.


Burpless er en slangeagurk og den er fuldstændig ligeså fin, lækker og sprød som agurkerne i drivhuset. Her er en på vej op i ærtehegnet, men det fungerer også fint med at lade den krybe hen ad jorden.






















En enkelt plante i drivhuset er nok (det må jeg prøve at huske til næste år) og når den er færdig kan frilandsagurkerne tage over.



Outdoor cucumber

1. aug. 2011