Først syntes jeg, at det var sødt. Jeg gik forsigtigt nærmere for ikke at skræmme dem. Siden opdagede jeg, at de slet ikke var bange. De var faktisk ikke til at jage bort! Så hvad gør vi? Jeg håber virkelig, at de finder nogle andre græsgange. Lige nu hvor det kun er nogle gamle bladbeder, det går ud over, kan det gå. Men så snart jeg begynder at så og plante ud, vil det være et problem. Jeg vil nødig til at hegne hele haven ind.
.jpg)
2 kommentarer:
Hvor er de søde! Det bliver spændende at følge, hvor bofaste de er blevet efter at have smagt på urterne i haven. Og spændende at følge om I eventuelt finder ud af at dele haven i fordragelighed, eller om I skal igennem en territorial konflikt.
Det var lidt "sjovt". Jeg tog billeder af dyrene mens jeg hele tiden gik et skridt nærmere ad gangen. Til sidst stod jeg lige ved siden af dem. Som man kan se var de nysgerrige efter at se hvad jeg lavede. Klappe dem kunne jeg dog ikke. Så begyndte jeg at kaste æbler på dem, helt blødt selvfølgelig, for at få dem til at forlade haven. De vendte sig blot og begyndte at spise af æblerne.Til sidst lod jeg dem spise bladbederne i fred og ro. Vi har ikke set dem siden, så forhåbentlig var de blot på udflugt. Merete.
Send en kommentar