28. feb. 2009

Her er så opskriften på brændenælde-bygotto.



Bygotto med citron og brændenælde.
I en stor pande svitses finthakket løg, (og hvidløg?), finthakkede brændenælder og finthakket citronskal i olivenolie og smør. Når løgene er bløde tilsættes byg. Jeg brugte 3 dl til 2 personer, men vi er også meget sultne.
Byggen svitses lidt inden man tilsætter lidt tør hvidvin. Herefter spædes der jævnt op med kogende bouillon efter eget valg. Jeg brugte hel poleret byg og det tager ret lang tid og der skal tilsættes ret meget bouillon. Men så bliver det også virkelig lækkert og cremet. Tilsidst tilsættes så meget revet parmesan som man synes. Og en klat smør. Virkelig guf!

24. feb. 2009

Brændenældehøsten er startet. Urtica dioeca.


Årets første brændenælder blev brugt til en bygotto med citron og brændenælder.
Brændenælder er meget sunde. De anbefales mod næsten alle sygdomme. Med dens rige indhold af mineralsalte, sporstoffer , A- og C-vitaminer må den også være god som almindeligt næringsmiddel. Jeg er nu ikke så vild med den lidt sødlige smag, så ren brændenældesuppe laver jeg aldrig. Men som gønt drys her tidligt på foråret er den dejlig.


Kilde: M. Marcussen, Helbredende urter.

22. feb. 2009

Køkkenhaven. Altså haven i køkkenet.



Når det nu trækker ud med at kunne komme i jorden, er det godt at man kan pusle og eksperimentere på køkkenbordet.
Sidste sommer lavede jeg en masse rødkålsfrø med henblik på at dyrke dem som spirer til salatskålen. Spireprojektet gik ikke så godt. Til gengæld går det rigtig godt at dyrke dem på bomuldsvat og høste kimbladene som grønt (rødt) drys.
De små spirer til højre er chili, Gitte Olsen, som myldrer op.

17. feb. 2009

At fotografere sne.



Smukt er det, blot så koldt. Men se så lige hvad jordtermometeret i drivhuset viser!

15. feb. 2009

Fra 10 til 100 % på 5 dage.



Sidste sommers melonhøst gav en utrolig masse frø som jeg omhyggeligt har pakket ned hver for sig. Nu ville jeg så lave en spiretest efter Karna Majs anvisninger på Havenyt.dk. Uha, det gik ikke godt. Efter 14 dage var kun 2 ud af 20 frø spirede. Inden jeg helt afskrev frøene, såede jeg 6 stk i en lille potte med jord. Og se det var straks bedre. I løbet af 5 dage var alle 6 frø oppe med en spire.
Man kan måske konkludere at nogle frø skal spire i mørke?



Jeg kan nu roligt gå melonsæsonen i møde og jeg behøver heller ikke at bekymre mig om de frø jeg har leveret tilbage til Frøsamlerne.


10. feb. 2009

Havesæsonen starter i februar.

Hvert år når jeg skal til at bestille frø foregår det på samme måde. Jeg henter mine kasser frem fra under trappen, gennemgår mine frø og finder ud af at jeg ikke mangler ret meget.
Så sætter jeg mig med mine kataloger og skriver indkøbsliste. Det er rigtig hyggeligt og varer i dagevis. Vi er to som bestiller sammen i år, og vi bestemte at holde os til ét firma, men ellers plejer jeg at begrænse mig til maximum to (+ den lokale frøhandel + frøsamlerne + det som jeg ellers falder for rundt omkring + det som jeg får foræret). Ja, altså begrænsningens kunst er ikke noget jeg praktiserer i haven.






















Frøene bliver bestilt og i min fantasi venter jeg nu på at modtage en pakke. Inden længe modtager jeg et brev som kan komme ind ad brevsprækken. De fylder virkelig ikke meget sådan nogle frø. Det er til gengæld helt utroligt hvor meget fornøjelse og hvor meget mad, der kommer ud af de små poser. For ikke at tale om hvor mange trillebørlæs planteaffald jeg kører på komposten.






















I år vil jeg gøre ekstra ud af løg. Jeg vil så en sort, ailsa craig, til forårsdyrkning/sommerhøst og en sort, senshyu yellow, til efterårssåning/forårshøst. Dette bl.a. for at have andre sorter end dem som planteskolerne tilbyder som stikløg. Men også fordi vores stikløg ikke er blevet ret store de seneste år. Nu prøver jeg på denne måde.
Også chili skal der gøres mere ud af. Inden jeg har set mig om har jeg samlet otte sorter, deriblandt habanero og d’espelette som har ligget i kassen i en del år. De har muligvis mistet spireevnen, jeg har ikke helt styr på deres alder.

6. feb. 2009

Jeg har en teori.


Sidste sommer havde vi et meget kortvarigt besøg af et tydeligt høj-drægtigt rådyr. Den var meget sky, og da jeg nærmede mig forsvandt den ind på nabogrunden som er et ubebygget vildnis. Jeg tror at den fødte sine kid i løbet af natten, for vi hørte noget brølen derindefra.
Nu tænker jeg at det er disse kid som vender tilbage til deres fødested - eller sådan gør rådyr måske ikke?

1. feb. 2009