Jamen har du slet ingen blomster

blev jeg spurgt forleden da jeg deltog i haveblogger træffet.


Joh, det har jeg da. Jeg har faktisk mange blomster. Det er mere det at jeg ikke går så højt op i at arrangere dem. Jeg sår dem lidt tilfældigt mellem grønsagerne. Nogen kommer og andre ikke.


F.eks har jeg denne fine dusksalvie, som jeg startede på for nogle år siden. Da var den blå. Jeg sår nye hvert år, men den sår også sig selv. Nu findes den pludselig også i en yndig lyserød udgave. De står og lyser fint op mellem rabarber og kål.


Et frøkatalog oplyser at de er gode at tørre. Det har jeg nu ikke haft held med.

But don’t you have any flowers

Yes I have f.eks. this cute sage in blue and pink.

Mostarda

Endelig fandt jeg en opskrift på sennepssyltet frugt og så fulgte jeg den slet ikke.
Jeg fik fat i princippet, nemlig af man pocherer noget knap moden frugt i sukkerlage, afdrypper det og overhælder det med en honning-hvidvinslage tilsat stødte pulveriserede gule sennepskorn. Det gjorde jeg så, sådan cirka, og tilsatte også lige nogle gule og sorte hele sennepskorn for synets skyld. Honninglagen var meget tyk og lækker da jeg hældte den over frugterne, men efter et par dage i køleskab var den til min skuffelse blevet tynd.
Det smager fint (af sennep), nu har jeg prøvet det og behøver ikke spekulere mere på det.

Mostarda

Finally I found a recipe but I didn’t follow it.

Apropos indianerbed

Jeg vidste det jo godt.
Jeg har fået det forklaret mindst to gange, men jeg har glemt det igen. Man kan ikke dyrke forskellige sorter majs ved siden af hinanden.
Jeg har faktisk læst på en frøpose at for at få det optimale udbytte skal man kun dyrke én slags. Men hvis de forskellige sorter man sår alle er gule (og det er det jeg plejer) vil man jo ikke opdage forskellen.
Men hvis man sår blå og røde majs som jeg har gjort til mit indianerbed, som ligger lige i forlængelse af det almindelige majsbed vil der ske sjove ting.
Jeg synes absolut ikke at de blandede majs ser appetitlige ud. Men fra smagspanelet lyder det at de kulørte smager bedre og af mere end de gule.

Apropos growing like indians

I knew it, but I had forgotten. You can’t grow different kind of corn next to each other.

Et lille frøkursus

Nu hvor jeg er ved at tilberede tomater husker jeg at tage frø.
Jeg udvælger nogle godt modne frugter, skraber frø og pulp ned i en kop, hælder lunkent vand på, lader det stå i køkkenet i nogle dage.


Når der er dannet mug på overfladen er tiden kommet til næste skridt. Man gærer tomatfrøene på denne måde for at fjerne det spirehæmmende slimlag som omslutter hvert frø.
Jeg hælder mere vand på, rører godt rundt. De modne spiredygtige frø lægger sig på bunden og nu kan vandet hældes fra. Frøene hældes i en sigte for at fjerne det sidste vand og lægges til tørre på et stykke ikke-sugende papir. Med jævne mellemrum nuldrer jeg frøene så de ikke hænger sammen.


Hvis man har mere end én sort er det vigtigt at skrive navn på (det er helt sikkert at man ikke kan huske forskel efter et par dage og man kan ikke se forskel) og være omhyggelig med at der ikke sidder et frø tilbage i sigten eller på fingrerne. Med mindre man kan lide at blive overrasket.
Klide: Lila Towle, Frøavl til husbehov, Artikelsamling fra Praktisk Økologi 1995.

A small course on tomato seed production

I ferment the seeds to remove the
layer of mucus that surround each seed.

Der er gang i køkkenet

Køkkenet arbejder på højtryk i øjeblikket for at følge med alle de dejlige grønne, røde, hvide og gule sager som kommer ind fra haven i en tæt strøm.


Et enkelt eksempel er disse halvtørrede tomater af sorten Ildi.
De er halverede, drysset med lidt sukker og salt og dryppet med olivenolie og balsamisk eddike.


Ind i ovnen ved lav temperatur i ca 4 timer.
Det er det rene slik.

The kitchen is working

We have so many delicious things in the garden right now. To day I have semi-dried small yellow tomatoes.

Souvenir fra ferien

På et marked i Italien kom vi forbi en forretning som reklamerede med at nu var det berømte hvidløg, Rosso di Nubia fra Sicilien endelig kommet. Løgene bliver dyrket efter gamle metoder på et lille område nær Trapani på Sicilien og bliver omtalt på Slow Food Italia’s hjemmeside. Sådan et løg måtte jeg da absolut have, selvom jeg egentlig havde besluttet at skære lidt ned på sorterne.


Så må vi se til næste år om det kan slå Estisk Rød m.h.t. rødhed.
Det var nemlig med et Estisk Rød (resterne ligger her i kurven) at vi vandt i disciplinen, det rødeste løg i
Frøsamlernes hvidløgskonkurrence.

A souvenir from the holiday in Italy.

Du godeste, hvor ser her ud

Ikke at det er noget problem, vi kan sagtens finde frem til noget spiseligt. F.eks. fandt jeg midt det hele nogle meget flotte og tykke fennikel.
Dem har jeg virkelig haft svært ved at dyrke, men nu tror jeg at jeg har knækket koden. Vand, vand og atter vand.
Og så er der nogen som har moret sig gevaldigt mens opsynet har været fraværende. Her tænker jeg på snegle og kålsommerfugle.
Nå, jeg må ud og slå græs, samle bønner til fryser og frø, tage ærtehegn ned osv. osv.

What a mess

But I found some very fine fennel.