7. sep. 2011

Souvenir fra ferien


På et marked i Italien kom vi forbi en forretning som reklamerede med at nu var det berømte hvidløg, Rosso di Nubia fra Sicilien endelig kommet. Løgene bliver dyrket efter gamle metoder på et lille område nær Trapani på Sicilien og bliver omtalt på Slow Food Italia’s hjemmeside. Sådan et løg måtte jeg da absolut have, selvom jeg egentlig havde besluttet at skære lidt ned på sorterne.


Så må vi se til næste år om det kan slå Estisk Rød m.h.t. rødhed.
Det var nemlig med et Estisk Rød (resterne ligger her i kurven) at vi vandt i disciplinen, det rødeste løg i
Frøsamlernes hvidløgskonkurrence.

A souvenir from the holiday in Italy.

3 kommentarer:

Landbohaven sagde ...

Gode billeder.
Tak for kigget

Fru Friis sagde ...

Sikke flotte hvidløg du har hjembragt, kan du godt nænne at lægge dem i jorden?? Selvfølgelig ved du at der kommer endnu mere godt ud af det om et år.

Det var sjovt at læse det linkede indlæg, jeg anede ikke der var den slags konkurrencer. Jeg køber blot tre hvidløg i et net i supermarkedet og "kaster" dem i jorden, det giver små men udmærkede hvidløg. Måske jeg skulle begynde at se mig om efter noget bedre, det var jo nogle flotte eksemplarer der blev vist her.

Tak for det fine indlæg, nu skal jeg ud og lede. :o)

Vild med have sagde ...

Jeg dyrker også supermarkedshvidløg, men det er gået op for os hvor meget bedre og ikke mindst stærkere hvidløg kan smage, bl.a. når vi smager til hvidløgskonkurrencerne.