25. mar. 2012

Startskuddet har lydt i drivhuset


The greenhouse has started

22. mar. 2012

Det hele er fra haven


Jeg troede at alle salaterne var blevet ødelagt af frosten ,men i går fandt jeg alligevel både røde og gule blade. Med skvalderkål og mælkebøtter blev det til en farverig skål.

Everything's from the garden.

20. mar. 2012

Marts ifølge Karel Capek


Når Capek skal beskrive marts måned skelner han omhyggeligt mellem
A) hvad havemanden bør og har til hensigt at gøre
og
B) hvad han virkelig udretter, eftersom han ikke kan overkomme det hele
Jeg citerer
“A) Altså hans lidenskabelige og heftige ønske er - naturligvis: bare at rydde kvaset til side og afdække blomsterne, at grave, gøde, planere, hakke, vende jorden, skuffe, skovle osv. osv
B) ...han raser derhjemme som en fangen løve i et bur når haven sner til, han sidder ved kakkelovnen med snue, er nødt til at gå til tandlægen, får besøg af en tante, et barnebarn eller Fandens oldemor, ramt af alle mulige former for dårligt vejr osv osv

Virker det ikke bekendt? Lige nu er jeg i hvert fald fuldt kampklar, men jorden virker underlig klam og modvillig.

March according to Karel Capek

In this month Capek distinguishes between what a garden owner intends to accomplish and what he actually accomplishes.

11. mar. 2012

Er det forår eller hva'


Der er vist ikke så meget andet at sige end at nogen af os har været oppe at køre i dag.



Is it spring or what

There's not much to say other than some of us has been excited today.

5. mar. 2012

Jeg har en plan


Jeg vil prøve en ny slags sædskifte. Hidtil har jeg brugt tilfældighedens og mangfoldighedens princip. Dvs. kun én række af hver afgrøde ad gangen og gerne flere slags grønsager i rækken og tit også blomster. Desuden står rækkerne måske ikke på nøjagtig samme sted år efter år. Sandsynligheden for at de forskellige afgrøder står på samme sted to år i træk er lille. Men jeg ved det faktisk ikke. Der er ikke styr på det.
Nu vil jeg så prøve at lave et systematisk 6-årigt skifte. Køkkenhaven er delt op i bede på 3 x 1.20 m, der kører i en slange gennem hele haven og alle afgrøder er placeret i en af de seks grupper.
Det lyder egentlig nemt, men helt uden problemer er det ikke. Nogle bede når at have flere afgrøder i løbet af sæsonen. Skal 2. afgrøde så være fra samme gruppe eller fra den gruppe som skal stå der året efter? Nogle bede vil have afgrøder hen over vinteren og vil ikke være klar og ryddet når næste års sædskifte begynder. Og hvor gør jeg af græskarrene. De fylder og løber ud over det hele.
Der er heller ikke behov for lige meget fra hver gruppe. F.eks. tror jeg at kartofler i en sjettedel af haven er for mange.
Nå, men nu skal jeg ikke tage sorgerne på forskud. Problemerne må løses hen ad vejen.

I've got a plan

Until now I've had the crop rotation after randomness principle. Now I want to try a systematic 6-year crop rotation.

3. mar. 2012

Vibeæg, en yndig lille forårsbebuder


Jeg er vild med vibeæg. Jeg har haft en potte stående ude hele vinteren med frø af vibeæg, som jeg såede i efteråret. Der er noget på vej op. Måske er det vibeæg, måske er det græs.
Nu har jeg lige læst i Alt om Haven, at det tager fire år fra frø til blomstrende plante. Ingen yderligere forklaring. Hvis det er rigtigt, har det jo lange udsigter.
Forleden dag fik jeg en fin gave. En urtepotte med blomstrende vibeæg.
Den skal plantes ud i staudebedet, og nu kan de få lov at brede sig med løg eller frø som de har lyst.

Fritilaria Meleagris, a lovely harbinger of spring

I would like to take seeds from this lovely little plant, but a garden magazine tells me that it takes four years from seed to flowering plant. Maybe it’s easier by bulbs.

1. mar. 2012

Himlen set fra haven


Foråret er på vej. Jeg ved det for jeg har hørt lærken.

Spring is coming.

I know because I have heard the lark.