25. jun. 2015

Nåh, hvor er den sød

Indtil videre har den ikke generet mig. Den har opholdt sig i haven hele formiddagen og er vist mest optaget af at samle bog.


22. jun. 2015

Pynterødt i indkørslen

Når sådan en fin lille plante dukker op mellem brostenene får den naturligvis lov at blive stående.
Jeg har fundet frem til at det er en Surkløver, efter al sandsynlighed Nedliggende Surkløver (Oxalis corniculata).
Jeg har set den som potteplante på et madmarked, i køkkenhaven på en gourmetrestaurant. Toftegårds gartneri har den i kategorien krydderurter, men med en advarsel om at den er giftig i store mængder. Den er voldsomt sur, så den indbyder kun til at pynte med, synes jeg.
I Den store nordiske flora bliver den karakteriseret som temmelig sjælden og på havenyt.dk omtalt som et meget besværligt ukrudt som man absolut skal bekæmpe.
Hm! Nu vokser den på 2. år i vores indkørsel uden at vise tegn til nævneværdig ekspandering.
Alligevel - jeg må vist hellere holde den under observation.


18. jun. 2015

Det går hurtigt med ærter

Det går hurtigt med ærter. Det første hold er allerede trukket op for at give plads til en ny afgrøde. De startede tilværelsen i potter i drivhuset hvor jeg klippede topskud et par gange inden de blev plantet ud. De ærter som sidder tilbage nu bliver tørret og brugt til at så til næste år.


De sidste blomster blev drysset over salaten.
Oskar, en meget nem ært som kan stå selv.
Winterkiefer er en tidlig sukkerært. Desværre var jeg på sommerferie, så jeg fik ikke oplevet dem som spæde. Sådan kan det gå. Hvis man vil være helt sikker på ikke at gå glip af noget, bliver man nødt til blive hjemme året rundt. Jeg har lige bælget og prøvesmagt ærterne. De er lidt grove men smager faktisk udmærket.
Prince Albert er snart plukkeklar.
Slikært, Golden Podded. Blå blomster og smukke gule bælge.
Mangfoldighed:
 Oskar, Markana, Winterkiefer, Prince Albert, Golden Podded.