 |
| De over 40 år gamle ribsbuske bliver ikke passet på nogen måde. Det vil sige, det er ikke helt rigtigt for vi hakker det værste græs væk en gang eller to i løbet af foråret. Ellers foretager vi os ikke noget. De bliver ikke beskåret, de bliver ikke gødet. Alligevel leverer de trofast en enorm mængde ribs hvert år. |
 |
| Nu er det så mærkeligt, at ribs ikke appelerer til mig. Til allersidst når de er meget modne, og sjovt nok får de også lov til at hænge i fred for fuglene, tager samle-forråd-genet pludselig over og jeg går i gang med at plukke. Så bliver der plukket et par kilo, lavet ribssaft, puttet lidt i fryseren, hvorefter jeg glemmer dem igen. Også dem i fryseren. |
.jpg)
4 kommentarer:
"De gamle ribs" troede jeg først var et par sure damer du kendte.... dejligt det blot var en herlig beskrivelse af egern-samler-forråd-genet, som Susan også beskriver på sin blog. Nu er de så kommet i fryseren, så hvem ved om du pludselig søger tilbage til forrådskammeret og finder på at lave rysteribs til efterårsstegen!? (aner ikke om man kan lave det af frosne bær... ;o)
Jeg tænkte også lidt på "sure ribs" mens jeg skrev indlægget. Det er ikke umuligt at jeg finder på noget til vinter, når jeg pludselig trænger voldsomt til at røre i en gryde.
Ellers kan du bare forære dem til mig ;-) Jeg elsker ribs! Alliancesyltetøj med solbær, ribs og hindbær er i øvrigt fortrinligt. Hvis I altså spiser syltetøj. Ribskage er en anden mulighed.
/Birgitte
Tænk, jeg havde glemt at jeg i foråret lavede et aldeles udmærket syltetøj af ribs og solbær fra fryseren.Jeg må lige ud og plukke lidt flere til en alliance med hindbær og brombær.
Send en kommentar