Svært at se forskel

De ligner hinanden utrolig meget men det er to arter indenfor samme slægt.
Agretti, Salsola soda, er den største og også den vanskeligste at få til at spire. Den bliver omtalt som italiensk specialitet.
Okahijiki, Salsola komarovii, har et japansk navn som betyder landtang.
Begge arter vokser vildt i tørre, salte miljøer, men de kan også sagtens vokse i almindelig havejord.

Det er lykkedes mig at fremdrive et par planter af hver art. Jeg klipper lidt skud af og håber at der vil vokse nye frem. Eftersom der ikke er nok til en selvstændig ret lægger jeg dem ned i kartoffelgryden i de sidste par minutter af kogetiden.

De smager ikke af så meget men de har en dejligt sprød tekstur.

Suk, så er det kålmøl

I forsommeren fløj store sværme af små hvidvingede insekter op når jeg gik rundt i haven ved skumringstid.
Jeg har nu med hjælp fra Karna Maj fundet af hvad det er og hvorfor.
Her sidder de på den flerårige kål ‘Daubenton’ som jeg ellers havde regnet med at dyrke uden net. Som det ser ud nu skal alle kål, majroer, kålroer, glaskål, alt hvad der hedder noget med brassica under net, hvis man vil have noget ud af det og ikke bare opformere kålmøl.

Så er der ærter

Og det er ikke fordi jeg stammer.
Det er ærterne
‘Oskar’, ‘Hurst Green Shaft’, ‘Meteor’, ‘Jof’
og sukkerærterne, ‘Golden Sweet’ og ‘Engelsk sabel’
Umiddelbart kunne det se ud som om ‘Meteor’ er den lille i dette selskab, men den har den fordel at den er meget kuldetålende og i teorien kan den sås om efteråret og overvintre.

Hvis man vil have egne frø til næste sæson, betaler det sig at reservere et antal planter eller et område straks man begynder at plukke. Ærter vokser hurtigt så i løbet af et par dage giver det helt sig selv. Man ser hurtigt de store og grovere ærter og kan plukke udenom. På den måde fremmer man egenskaben at sætte tidlige ærter.

Andre ærter i haven er ‘Faster Kirstens Høje Ært’, ‘Markana’ og som noget nyt en særlig sen sort ‘Balmoral’.

Når bælgene er så fine som her, kan man koge dem og bruge kogevandet til en suppe.

Brug udtyndingsplanterne

Det kan næsten gøre helt ondt at trække de små planter op når de nu endelig er spiret. Men det er absolut nødvendigt. Hvis de står for tæt og ikke har plads til at udvikle sig får man lavere udbytte. Så hjælper det jo lidt på det at nogen af dem faktisk kan spises. Jeg har endda læst et eller andet sted at rødbedetoppene er endnu sundere end selve roden.
Når “slangen” på slangehvidløg kommer til syne er det en god idé at fjerne den, hvis man ikke skal bruge topløgene til at forny sin hvidløgsbestand med. Når planter bruger energi på at danne topløg, bliver der ikke så meget energi til at danne selve hvidløget. Så hvis man vil have store hvidløg - så af med toppen. Den nederste del kan spises og er meget lækker, resten må kasseres.

I går lavede jeg dampede rødbedetoppe med hvidløgsstængler, kapers og couscous.

Engelsk spinat fra Hvidkilde

Trods navnet er det ikke en spinat men en bladbede. Jeg har aldrig før haft den engelske spinat, men i foråret såede jeg lidt til at bruge som pynt på en markedsbod. Efterfølgende blev den plantet ud i haven og nu har jeg opdaget at den smager meget bedre end den bladbede ‘Bionda di Leone’, som jeg plejer at dyrke.

Den er mørkere grøn, har meget spinklere stilke, hvilket jeg synes er en fordel. Den har en mildere og rundere smag. Det bliver klart fremtidens bladbede her i haven.

Til venstre: 'Engelsk spinat fra Hvidkilde' kan man være heldig at anskaffe sig hvis man er medlem af Frøsamlerne.
Til højre: 'Bionda di Leone' indkøbt for mange år siden fra Franchi Sementi.