Sort-hvid foto

Der er ikke meget at skrive om, hverken hjem eller i det hele taget.

Den ene morgen efter den anden vågner vi op til en snedækket have. 

Det er ikke til at forestille sig at om 6-7 uger skulle jeg gerne være i fuld gang med at plante tomater i drivhus, kål og meget andet på friland. 

Her i huset citerer vi tit fru Petersen, som jeg mødte hver dag på min daglige postrute. Hun startede altid med nogle bemærkninger om vejret og sluttede af med ‘der er jo ikke noget at gøre ved det, vi må bare finde os i det.’ Så det gør vi.

Jeg har indrettet en lille have på køkkenbordet med spirer af radis, raps, ærter, gulerødder.

I en kølig vindueskarm står en masse kål tomater og andet. 

Måske om en uge kan noget af det komme i drivhus. Man er vel stadig optimist.

  

Pastinakker som udskiftes

Jeg er ikke helt klar over hvad problemet med pastinakkerne er. Er det angreb af gulerodsflue, er det rust/cancer, eller en kombination af begge dele?

I hvert fald var det særlig slemt sidste sommer og det er et kæmpearbejde at rense rødderne i køkkenet. Normalt dyrker jeg Skandia og ‘White Gem’ som er gamle sorter, men nu vil jeg forsøge med en ny F1-sort som skulle være restistent overfor pastinakkræft. Så må vi se om det hjælper, for jeg er ikke meget for at dyrke dem under net. Der er rigeligt med net i haven i forvejen. 

Long de Mezieres, en porre der er kommet for at blive

Dette er en ny porre som jeg såede sidste år. Vi begyndte først at spise af den i januar og det var en meget positiv oplevelse. Normalt synes jeg at alle porrer smager mere eller mindre ens og desuden kan jeg faktisk ikke klare lugten i køkkenet. Alle rester bliver altid bortskaffet hurtigst muligt. 
Men denne porre er klart anderledes. En meget mild og fin smag og ingen porrelugt. Skafterne er meget lange og hvide. Beskrivelsen angiver desuden at den er meget vinterrobust. Det synes jeg så ikke passer helt. Som man kan se på foto (taget i januar) holder den ikke så godt. 
Men det opvejes klart at de spisemæssige kvalteter.