29. mar. 2018

Sort-hvid foto


Der er ikke meget at skrive om, hverken hjem eller i det hele taget.
Den ene morgen efter den anden vågner vi op til en snedækket have. 
Det er ikke til at forestille sig at om 6-7 uger skulle jeg gerne være i fuld gang med at plante tomater i drivhus, kål og meget andet på friland. 
Her i huset citerer vi tit fru Petersen, som jeg mødte hver dag på min daglige postrute. Hun startede altid med nogle bemærkninger om vejret og sluttede af med ‘der er jo ikke noget at gøre ved det, vi må bare finde os i det.’ Så det gør vi.
Jeg har indrettet en lille have på køkkenbordet med spirer af radis, raps, ærter, gulerødder.


I en kølig vindueskarm står en masse kål tomater og andet. 
Måske om en uge kan noget af det komme i drivhus. Man er vel stadig optimist.
  

2 kommentarer:

Tim Skovrup sagde ...

Vi har også fået masser af sne her i det sønderjyske desværre :( :( - faktisk lidt skræmmende på denne tid !!

Vild med have sagde ...

Man kunne fristes til at sige at vi aldrig har oplevet noget lignende. Selvfølgelig har vi ikke det. Vejret, og heller ikke noget andet, er det samme to gange.