Om vinteren er der også liv. Kål og rodfrugter er dejlige vintergrønsager og dem dyrker jeg masser af. Alt får lov at blive stående derude evt dækket af hø fra græsplænen og diverse planteaffald. For det meste går det godt og når foråret og det lune vejr kommer, skyder det der ikke er blevet spist og giver bladgrønt.
Her er et lille udpluk af hvad jeg kan hente i haven lige nu
|
Raps, Lillput |
|
Savoykål, January king |
|
Rød cikorie, har ikke styr på sorten |
|
Persille, Grüne perle |
|
Vårsalat, Verte de Cambrai |
|
Rødbede, Red mangel. Rødbedeskoven har efterhånden været en del gange på bloggen |
|
Havesalat, Baquieu FS564 |
|
Rød spidskål, Kalibos, som skær-og-kom-igen |
|
Flerårig porre, Kathy FS186 |
|
Bladkål, Red russian |
|
Havesalat, Romaine d'hiver |
|
Bladbede, Silverwhite |
|
Cikorie, Pan de zucchero. De sidste bliver gerne høstet sidst i februar |
|
Havekarse FS656 |
|
Spinat, Winterriesen |
|
Salat, Winterdensity
|
|
Valsk bønne, Super aquadulce. En særlig vinterhårdfør sort
|
|
Broccoli, Purple sprouting
|
I skrivende stund i februar har jeg 36 forskellige slags frisk grønt. Den daglige madlavning er en kæmpe fornøjelse.
5 kommentarer:
Tack det var riktigt fina och inspirerande tips om grönsaker.
Ha det gott! Carina
Vildt lækkert med så mange grøntsager stadig tilbage i køkkenhaven på det her tidspunkt i sæsonen. Har det forholdsvis milde vintervejr ikke været en hjælp til at I kan have så mange varianter nu?
Jo, det er klart at de milde vintre hjælper. Men det meste af det jeg viser i indlægget kan godt tåle frost. Det kan bare ikke høstes i frostvejr. Men det er klart at f eks 14 dages barfrost ville ødelægge noget.
Hej Merete,
Sikken en skøn blog du har & den ser jeg først nu.
Jeg var heldig sidste år at skaffe frø af både Lillput & Witt Raps. Hvornår sår du dem? Her tænker jeg også på vinterdykning.
Rapsen som ses på fotoet er sået i august. I dette forår har jeg nogle som er meget mindre, jeg har ikke fået noteret såtidspunkt, men det har måske været september. Desværre har jeg mistet Witt som er den mest interessante med hvide blomster. Smagen er den samme, jeg har ikke kunnet smage forskel. Kan ikke huske om jeg har skrevet det på bloggen, men udover at bladene smager godt, er frøene supergode i spireglasset.
Send en kommentar