Det bedste er at lade alt plantemateriale blive på matriklen og gå naturens gang. Det gavner insektlivet, skaber levesteder for lidt større dyr, giver masser af dejlig kompost til videre dyrkning. |
Her kan man rigtig se hvor slemt det er. |
Det bedste er at lade alt plantemateriale blive på matriklen og gå naturens gang. Det gavner insektlivet, skaber levesteder for lidt større dyr, giver masser af dejlig kompost til videre dyrkning. |
Her kan man rigtig se hvor slemt det er. |
Jeg samler dem i bunker holdt sammen af trådnet. |
'Allerede' efter et år begynder det at være omsat og efter to år har jeg en masse dejlig pottemuld til forspiring af små-planter. |
Vi er begyndt at tage vores forbrug af hybridsorter op til overvejelse.
Der er ikke som sådan noget i vejen med hybrider. De er ikke genmanipulerede, men frembragt ved at man har krydset to eller flere sorter, som tit ikke er specielt interessante i sig selv, men har et antal ønskelige egenskaber. Det kan gå på smag, størrelse, hurtig vækst, modstandsdygtighed mod forskellige svampe- og skadedyrsangreb. Disse egenskaber kommer frem i den første krydsede generation (F1). Altså når man gennem længere tids avlsarbejde har fundet de sorter og krydsninger som giver de ønskede egenskaber.
Det er klart at dette er bekosteligt og resourcekrævende og derfor er hybridfrø da også meget dyre. Hertil kommer at det er frøfirmaerne som enerådigt bestemmer hvilke frø vi skal udså i vores haver. Desuden kan man opleve at blive glad for en sort og pludselig er den ikke tilgængelig mere. Man kan ikke arbejde videre med den selv, da den i næste generation vil spalte ud, så godt som altid i noget der er dårligere en den første hybridgeneration.
De hybrider som har fundet vej til Vild med have er f.eks. gulerødder som er (næsten) resistente overfor angreb fra gulerodsfluen og en del blomkål og broccoli.
En anden er denne røde kinakål, ‘Scarvita’. Det er første gang i flere år det er lykkedes at frembringe rigtige kinakålhoveder. Da jeg så den i frøkataloget var jeg ikke i tvivl. Den måtte jeg absolut have. Men i levende live er den desværre ikke særlig køn eller appetitlig. I gryden giver den hele retten en underlig lyslilla farve. Den kommer helt sikkert ikke med til næste år.
Tidligere på sommeren høstede vi igennem og det er blevet til enorme mængder. Jeg har ikke talt dem men ud fra antallet af gange vi har spist og antallet af knopper vi normalt høster til et måltid, drejer det sig om flere end 200 stk. |
Men så pludselig et skud her og et skud der og nu 2 måneder senere er der sandelig artiskokker igen. |
Det gør ikke så meget med Daubenton. De skal nok komme sig igen og det er først til vinter og forår at vi begynder at spise af dem. |
Hver dag plukker jeg en masse små tomater, skærer dem midt over og lægger dem på tørrebakker. Hele dagen står de i solen og om natten får de to timers hjælp fra dehydratoren.
Efter 3-4 dage er de knastørre og klar til at lægge i glas.
Dette som et alternativ til at lægge dem fryseren eller henkoge. Der ligger stadig poser i fryseren fra sidste år. Jeg må prøve at tage mig sammen og dyrke lidt færre tomater. Jeg har ikke de store forhåbninger om at det lykkes.
De tørre tomater kan skæres i fine strimler og bruges i salat. De kan også kværnes sammen med nødder og krydderurter i kaffemøllen.
Men ellers er jeg lidt træt af al den sol. Min have ligger nærmest ned.
Jeg syntes ellers at jeg havde renset omhyggeligt! |
Ærterne er meget små og utrolig søde og velsmagende. Her ses de ved siden af Faster Kirstens høje ært.
|
Når vi mennesker kan installere kamera i fuglereder og overvåge dem døgnet rundt, kan en ugle vel også kikke ind ad vores vinduer. |
Den er tilsyneladende meget interesseret i den orange bold. |
Den sad der hele eftermiddagen og først da det begyndte at blive mørkt, vendte den ryggen til vinduet. Senere fløj den og jeg hørte den kalde på sin mor fra piletræet. |