Salat ad libitum

Eller - spis så meget du vil for næsten ingen ulejlighed. Her lagde jeg sidste sensommer et salathoved som var gået i stok. Jeg lagde det lige præcis her fordi dette bed ifølge min sædskifte-plan skulle være et salatbed.

Vi skal til at spise hurtigt nu for det varer ikke længe før de skyder i vejret.

En ordentlig krabat. Den vejede 1150 g.

Der er ingen grund til spise alle de grove blade når der er så mange hoveder. 700 g i renset vægt.

Opfølgning på drivbænken

Man kan ikke sige at drivbænken har været den store succes. Det virkede ikke som om der kom noget nævneværdig varme nedefra. Men selvfølgelig hjalp det lidt med glas over. Salaten er ikke meget større end den på friland.

Ukrudtet har dannet et tæt tæppe.

Forårsløg, som nok vil være høstklare til sommer.

Måske bliver der nogle majroer. I baggrunden kan anes en række blandede cikorier. De står nærmest i stampe.

Stedmoderblomster smager åbenbart godt

Hvem er mon synderen. Forleden så min fine potte med stedmoderblomster sådan her ud.

Her til morgen så den pludselig sådan ud.

Kun et par enkelte blomster tilbage. Jeg prøver at trøste mig med at det er fint med lidt beskæring. Hvis jeg skal til at inddække forsvinder jo hele ideen med pynteblomster.

Blandede kålfrø

Det er med fuldt overlæg at jeg har placeret to forskellige sorter kål lige ved siden af hinanden. Hensigten er at avle frø til spirekassen, så de behøver ikke at være sortsrene. Rosenkålene hænger lidt med hovederne for de er lige blevet flyttet hen ved siden af grønkålen. De står tæt sammen. De kræver ikke så meget plads i denne fase.

Her er det grønkål og sibirisk kål ved siden af hinanden.

Mini åkande

Vinterportulak, Claytonia perfoliata, er en meget fin lille urt som står grøn hele vinteren. Her sidst på foråret begynder den for alvor at vokse og danner hele tuer. Den har de yndigste små hvide blomster midt i et rundt blad.

Blade og stængler er tykke og sukkulent-agtige. Både blade, blomster og stilke kan spises og er fulde af c-vitamin. Det nemmeste er at klippe dem i passende stykker og lade dem indgå i den daglige salat, hvor de især vil bidrage med tekstur. De har ikke megen smag.

Den er villigt selvsående så man behøver kun at så den én gang, enten forår eller efterår.

Hvor er så den skat

En morgen i Vild med haves liv

De efterårs-satte løg burde også kunne klare det uden hjælp. De har jo været ude hele vinteren.

Der er ikke det store at foretage sig derude i denne kulde. Det der allerede er sået/sat må klare så godt det nu kan. Kartoflerne er begyndt at titte op og er blevet dækket med ekstra lag bionet.

Hvidløgene har det fint. Her er kulden ikke noget problem.

Tidlige ærter er sat for et par uger siden under bionet. De vokser ikke noget videre men de er heller ikke døde.

Men indendørs - er der travlt.
En almindelig dag starter med at jeg tjekker det som står til spiring i saunaen. Det skifter fra dag til dag hvad der befinder sig her, men det kan f.eks. være hvidkål eller majs. Der er selvfølgelig ikke tændt for den, men den er det tætteste vi kommer på et fyrrum. 

En almindelig dag starter med at jeg tjekker det som står til spiring i saunaen. Det skifter fra dag til dag hvad der befinder sig her, men det kan f.eks. være hvidkål eller majs. Der er selvfølgelig ikke tændt for den, men den er det tætteste vi kommer på et fyrrum.

Ovenpå reolen i stuen spirer de mere varmekrævende ting som f.eks. basilikum. Det er også her jeg anbringer de frø som bliver forspiret på køkkenrulle. Det er frø som er gamle, meget små, sarte eller der på en eller anden måde er tvivl om deres spiredygtighed.

Husets bedste plads er reolen i sydvinduet i køkkenet. Her står drivhustomat, chili, auberginer mm.
Ja, der er ikke mange rum i huset hvor der ikke er planter, frø. Her er reolen set udefra.

Morgenmad.
Nu bliver så drivhuset lige efterset. I drivbænken er det hele er kommet op men der er ikke den store fremdrift.

Næsten hver dag finder jeg noget som skal flyttes fra det ene vindue til det andet, som skal pottes op/om eller noget mere som skal sås.
Stangbønnerne kunne godt sås nu, men jeg venter lige til den værste kulde er drevet over. Jeg har simpelthen ingen steder at gøre af dem.
Joh, der er altid noget at lave ude på landet.

Hvad er det for nogen løg

Hvad laver alle de løgplanter. Jeg har ikke sat løg her. Jeg nåede at tænke mig om og tjekke haveplanen fra sidste år. Lige her såede/satte jeg topløg af ‘Estisk Rød’ marts 16. Jeg har åbenbart ikke fået gravet dem alle op. De står tæt her og har også spredt sig til de omkringliggende gange og bede.
Så i år får jeg i hvert fald mange 1.års løg.

Høst af de første salathoveder

Indtil nu har jeg høstet enkelte blade i den ene ende af bedet.

Nu må tiden være kommet til at høste hele hoveder. Vi plejer at bruge de yderste grove blade til wokken og de inderste fine i salatskålen.

Det er ikke fordi jeg er specielt dygtig, det er fordi det er en sort som laver særlig store hoveder.
Sorten hedder ‘Romaine d’hiver’.

Blå drenge og bøvl med kommentarfeltet

Som alle I der har været så søde at lægge kommentarer de seneste måneder har bemærket, har jeg ikke reageret på en eneste. Blogspot har ændret deres layout og jeg har ikke været opmærksom på at jeg ikke mere får besked, når der er en kommentar der skal modereres. I dag opdagede jeg,  at jeg selv skal gå ind i kommentarfunktionen og tjekke om der er kommet nyt. Jeg vil straks gå i gang med at svare og håber at I har tålmodighed til at søge tilbage og finde svaret på jeres egen kommentar.

'Rød Rosen'

Kartoffelsortimentet er med hård hånd blevet skåret ned til disse 11 gode og velsmagende sorter.
Belle de Fontenay
Linzer delikatesse
Mayan Gold
Vitelotte
Franceline
Exquisa
Ditta
Raja
Senna
Rosa Tannenzapfel
Nicola

Så skete det som tit sker og som gør det så sjovt og afvekslende at dyrke have. Jeg fik tilbudt et par ekstra sorter. Hamlet, en tidlig sort som jeg kendte i forvejen, og Sarpo Mira som jeg aldrig har hørt om. En spændende sort, læs her.
Dernæst kom min nabo med en kartoffel som jeg skulle smage med henblik på at dyrke den til næste år.

Sorten stammer fra hans barndomshjem på Sydsjælland og blev kaldt ‘Rød Rosen’. Jeg kan finde ‘Tidlig Rosen’, men ikke ikke ‘Rød Rosen’. Er der nogen som kender den?
Den er ikke tidlig.

Den har en rosa ring i kødet lige indenfor skrællen.

Sådan ser den ud når den er kogt.

Hvad gemmer sig under spanden

Det er efterhånden en del år siden jeg har forsøgt mig med blegede skud af strandkål.

De sidste par gange udviklede det sig bare til myretuer og så opgav jeg det. Men nu er det sandelig lykkedes igen.

Det er svært at få det helt lystæt og skuddene er en smule gule i det i stedet for hvide. Det er muligvis også derfor at de er en anelse bitre.  

Som en en-gang-om-året-delikatesse fungerer det fint, synes jeg. Men jeg er jo også forudindtaget.

Til sammenligning er her den plante som ikke blev dækket over.

Tilberedte strandkål med borlottibønner.

De første asparges

Vi kan da også være med når det gælder tidlige asparges.

Rabarberkagen

Et kik tilbage i tiden på bloggen fortæller at det normalt er i slutningen april eller begyndelsen af maj at jeg bager årets rabarberkage.
Bemærk den "søde" snegl.

I år er rabarberne tidligere på færde. Allerede nu er der en masse stilke fremme helt uden drivning, men hvad der er værre - de er begyndt at gå i blomst. Planterne vil fra nu af bruge energi på blomsterstanden og ikke stilkene. Det er ikke så heldigt set fra en haveejers synspunkt. Selvom rabarberblomster selvfølgelig er smukke og spektakulære. Af med knopperne og så plukkede jeg stilke til kagen.

Jeg har nærmest vænnet mig af med bruge sukker, derfor har jeg brugt denne opskrift. Det fungerer fint at erstatte sukker i kage med dadler og banan. Blot vil jeg en anden gang tilsætte mere mel eller bage kagen i en større form så den bliver fladere, da rabarberne afgiver meget væde.