Hvidløg, estisk rød

Vores hvidløg er ret store. Det er sådan set ikke min fortjeneste. Det er sorten som leverer store løg.

Tilsætning af løg og eller hvidløg løfter enhver grøntsagsret til nye højder. Det skyldes nogle proteiner i bl.a. de to fødevarer som understøtter smag ved opvarmning. Fænomenet kaldes kokumi, rig på smag.

Vi putter hele fed med skal i retterne. Ved bordet kan man så smutte og mose dem ud i grøntsagerne.

Agurk, Restina F1

Spørg mig ikke hvorfor jeg dyrker så mange drueagurker. Det er meningen at der skal være lidt agurker inden slangeagurkerne modner, men det kommer altid bag på mig hvor meget de giver. Sylte dem kan der ikke være tale om. Jeg har stadig glas stående fra sommeren 18. Heldigvis var der en nabo som gerne ville aftage.

Vildt kartoffelbed

Det er næsten ikke til at se at dette er et af kartoffelbedene. Men der er styr på det. Jeg sætter altid valske bønner mellem kartoflerne og desuden har jeg spredt blomsterfrø med rund hånd og en del selvsåede ting har fået lov at blive stående. Meningen er, at når jeg snart begynder at klippe toppene af kartoflerne, står blomsterne tilbage og fylder bedet ud. Jeg er ikke særlig vild med at klippe kartofler ned. Helst ville jeg bare lade dem stå eller lade de afklippede toppe ligge på jorden. Men det går jo ikke. Brænde af må man ikke og køre dem på genbrugsstationen giver ikke rigtig mening for mig.   I stedet bærer jeg dem til det fjerneste hjørne af haven.

Her er et andet kartoffelbed som allerede er blevet klippet ned. Lige nu ser det lidt pauvert ud. Det eneste der står tilbage er valske bønner, solsikker og boghvede. Men jeg har bredsået honningurt så det bliver snart frodigt igen.

Bønneopsamling

Jeg har været rundt i flere bede for at samle bønner til et måltid. 

Fra ventre er det

Nerina, en meget fin tynd bønne. Danner mange bælge som kan stå længe uden at blive grove.

Carmencita, voksbønne som vistnok ikke er helt ribbefri. Men på dette stadie ser jeg ingen ribber.

Harvester, lave planter og meget lange bælge, slæber næsten henad jorden.

Jumbo, store brede flade bælge. Kan blive meget større end på foto. Store krybende, væltende planter, sen. Men det har jo også sin berettigelse.

Fanium, som de øvrige bortset fra Harvester er det en frøsamlersort. Findes ikke i nogen genbank.

Hvis der er ikke er bønner nok til et måltid kan man altid supplere med valske bønner. Her er det Hang down.

Bønner med hvidløg og sar, også kaldet bønneurt, det er godt.

Spidskål, Wheelers imperial

Det var så den sidste af de overvintrende spidskål. Jeg er ikke sikker på at jeg vil vælge Wheelers imperial når jeg til efteråret skal til at så spidskål igen. De bliver enormt store, men også ret grove og smager ikke så mildt og fint som andre spidskål som f.eks. Durham early eller Greyhound.

Jeg syntes ellers at jeg havde renset omhyggeligt!

Gulerod, Flyaway F1

Findes der noget så skønt som et bundt nyopgravede gulerødder? Ja, det gør der selvfølgelig. Alt det andet friske fra haven.
Flyaway er udviklet til at være modstandsdygtige overfor gulerodsfluer. Ikke fordi fluerne er det store problem endnu. Jeg har flere forskellige sommergulerødder (dvs gulerødder beregnet til at spise inden det store flueangreb begynder at sætte sine spor) på friland. Alle vintergulerødder bliver dyrket under net.

Marvært, Kelvedon Wonder

Det ene ærtebed er den rene ynk. Jeg måtte sætte net over for at duerne ikke skulle rasere det hele. Ærterne voksede sig meget høje (de er ellers valgt fordi det er en lav sort som ikke behøver støtte) og deres gribetråde klistrede sig fast til nettet. Med det resultat at da jeg tog nettet af lagde det hele sig ned. 

Desuden var alle ærter mere eller mindre angrebet af trips. Det er alle andre ærter også.

Ærterne er meget små og utrolig søde og velsmagende. Her ses de ved siden af Faster Kirstens høje ært.

Bønner, Harvester

Jeg har haft frøene liggende i nogle år og tænkte at jeg hellere måtte sørge for at forny dem. 

Beskrivelsen siger ‘lange og velsmagende’ og det passer. Det er en tidlig sort og disse er ekstra tidlige for de er forspirede og plantet ud 13. maj.

Salat, Lattuga cavolo di Napoli

Altså 'kålsalat fra Napoli'. Den er rund og lys og indeni er den tæt og sprød næsten som en sommerhvidkål. De oprindelige frø er fra Franchi sementi.

Kartofler, Mayan gold

Fennikel, Zefa fino

Jordbær, Dybdahl

Oplevelse med ugle

Når vi mennesker kan installere kamera i fuglereder og overvåge dem døgnet rundt, kan en ugle vel også kikke ind ad vores vinduer.

Den er tilsyneladende meget interesseret i den orange bold.

Den sad der hele eftermiddagen og først da det begyndte at blive mørkt, vendte den ryggen til vinduet. Senere fløj den og jeg hørte den kalde på sin mor fra piletræet.

Asparges med asparges på

Når aspargesene boomer, må der findes på: 

Hvide asparges med grøn aspargescreme.

Jordskokker - så nemt

Jeg graver en del jordskokker op i øjeblikket. Hver gang siger jeg, at nu er det sidste gang for denne sæson. Nu er de begyndt at spire, nu graver jeg ikke mere. Et par dage efter er jeg ude med spanden igen. 

Som det ses er de begyndt at få grønne blade men de smager stadig godt og vi spiser dem dagligt som råkost.

Det kan virkelig anbefales at afsætte et hjørne i haven til jordskokker. Det er den mindst arbejdskrævende afgrøde jeg kan komme i tanker om. 

Hungry gap - ikke her

Denne bladkål hedder Hungry gap fordi det er meningen at den skal udfylde det hul som opstår når de sidste vintergrønsager er spist og indtil de første sommerafgrøder er klar. Den smager sikkert supergodt for duerne har allerede gnasket den helt ned én gang. Men vi har slet ikke noget hungry gap her.

Hvis vi bliver trætte af at spise broccoli

og asparges

er der f.eks. også rødbedeblade

vild fennikel

eller spinat. Bl. a.

Selvsåede gulerødder

Sidste sommer lod jeg igen guleroden, Yellowstone, gå i blomst. 

Udover en milliard (ca) gulerodsfrø har jeg også fået en masse selvsåede gulerødder. 

Det er jo skønt med tidlige gulerødder, men - de er ikke helt som forventet.

• Toppen er meget kraftig og muligvis på vej i stok
• Rødderne er temmelig trævlede
• Og desuden hvide og ikke gule 

Stokløbningen og trævlerne gætter jeg på skyldes at de faktisk er blevet sået for tidligt. Den hvide farve kan skyldes at de har krydset sig med vilde gulerødder. De nærmeste vokser en kilometer herfra og det er vist desværre ikke langt nok væk. Jeg sår selvfølgelig lige en kontrolrække, men satser ikke hele butikken.

Smagen er der derimod ikke noget i vejen med så vi spiser af dem indtil videre.

Jeg elsker koriander

Jeg er gået forbi adskillige gange på det seneste og blot tænkt at her stod et eller andet kørvel-lignende ukrudt. Først i dag gik det op for mig at det er en af mine yndlings krydderurter som allerede er blevet så stor. Der er en forklaring på at den vokser netop her. Det er nemlig her jeg hænger frø til tørre. 

Årets første friske grønsag

Hvor man dog længes efter friske grønsager nu. Og her er den så. Broccoli, Rudolph, som er sået 1. maj og plantet ud 20. Juni 2019. Denne afgrøde kræver altså at man har god plads, da den optager et bed i næsten 10 måneder.

Egentlig skulle den være høstklar i november/december, men det gør ikke spor at den er lidt forsinket. Om efteråret står grønsagerne i kø for at blive høstet. Lige nu er der stadig både rodfrugter og cikorier, men de er ærlig talt ved at blive lidt tørre og kedelige.

Og - det kan ikke vare længe før der kommer asparges.

Vi gør som bjørnene

Vi er så heldige at have ramsløg, allium ursinum, flere steder i haven. Det latinske navn betyder bjørne-løg og jeg har netop erfaret fra you-tube at de hedder sådan fordi det er det første bjørne spiser om foråret. Det skulle sætte gang i deres fordøjelse efter vinterdvalen. 

Ramsløg er meget sund (det kan man læse om alle vegne) og der hvor den vokser er der som regel rigeligt af den.

Man kan enten bruge hele planten eller man kan skille blade og stængler og lave to udgaver, en mørkegrøn og en hvid.

De er allerede så småt begyndt at danne blomsterknopper og snart vil blomsterne kunne bruges som drys på salaten.

Senere kan man lave saltede ‘kapers’ af de umodne frø. Det har jeg skrevet om andetsteds på bloggen. Søg på ramsløg i tags og se hvad jeg ellers bruger ramsløg til.

Smukke blomster

Første hold valske bønner blomstrer. I går så vi endda en humlebi så måske kommer der tidlige bønner.

Overvintrende pak choy

Det har set godt og lovende ud hele vinteren. Men så skete det som ikke skulle ske.

Man kunne jo også kalde dem for gourmetgrønsager.

Heldigvis har jeg et nyt hold på vej.

Genvej til radiser

Selvom radiser er noget af det hurtigste at dyrke, kan man få det til at gå endnu hurtigere ved at dyrke dem i spireglas. En spiseske radisefrø giver i løbet af 4-5 dage en stor håndfuld spirer. Der er selvfølgelig ikke det samme bid i dem som i en radiserod, men smagen er fuldstændig den samme.

Her har jeg brugt frø af sorten 'Rattail' som er særlig velegnet at dyrke for de velsmagende frøskulpers skyld. Lige nu tænker jeg at det kunne være et projekt at lave radisefrø f.eks. af vandmelon radise. En sort som jeg fornylig er stødt på i en opskrift.