23. apr. 2011

Er artiskokkerne mon gået ud?


Vi har haft nogle store gamle artiskokplanter som er kommet helskindede gennem en del vintre efterhånden. Jeg bruger datid for nu ser det virkelig sløjt ud og det er ved at være svært at bevare troen på at de nok skal komme.
Nu er det at jeg spekulerer på om alle artiskokker i Danmark er døde i denne vinter, eller findes der mon stadig levende eksemplarer?

Dead artichokes?

I wonder if all artichokes in Denmark died this winter.

22. apr. 2011

En forårsmorgenbuket



A spring morning bouquet

21. apr. 2011

Narcisser, her


Det flimrer gult derude.


Jeg har aldrig interesseret mig specielt for påske-pinseliljer. For mig er det noget som pludselig er der og pludselig er de der ikke.


Inspireret af Birgitte har jeg været ude og finde fem forskellige slags.


Det kan måske være lidt svært at se på billederne men der ér fem forskellige slags.


Eller - jeg er ikke sikker på at de er forskellige, måske drejer det sig om krydsninger og muteringer. Senere kommer en pinselilje. Den er sikkert også med i genpuljen.




Narcissus, here

Maybe there are five different kind maybe it’s mutations or hybridizations.

19. apr. 2011

Aubergine, Szechuan


Jeg byttede mig sidste år til nogle auberginefrø hos Laura.
Frøerne er indsamlet af Joy Larkcom i den kinesiske provins Szechuan og bliver nu vedligeholdt i The Heritage Seed Library hvorfra Laura har fået dem.


Frugterne er fra starten blege, og modner til en smuk lilla farve men beholder en smule bleghed i stilkenden.
Planterne var store og kraftige ca 1 meter høje og jeg reserverede et par frugter til frø.
Efter et råd fra Lene fra Toftegårds Gartneri lod jeg frøene blive i frugterne indtil jeg skulle bruge dem. I februar måned lignede de ikke noget man havde lyst til at stikke fingrene i. Så jeg brugte en ske til at grave frøene ud med.


De spirede lystigt og planterne er på nuværende tidspunkt ca 2 cm høje.
Nu er jeg imidlertid blevet lidt usikker på om de her frø er “rene” for jeg har læst i mit lille opslagsværk (Lila Towle, Frøavl til husbehov) at aubergine skal isoleres med 10 m hvis man vil avle frø. Mine har stået lige ved siden af en anden aubergine, machiaw F1.
Én ting er i hvert fald sikker. Det er en aubergine!



Eggplant, Szechuan

Maybe this little plant will turn out to be a Szechuan. But one thing is sure, it’s an eggplant.

14. apr. 2011

En lille hapser fra hegnet


Asparges er tidlige, men humle er endnu tidligere.
Hvis man kikker rigtig godt efter mellem de visne blade er der faktisk mange humleskud.
Det er nyt for mig, jeg har ikke prøvet det før.


I dag blev de blancheret, så de stadig havde bid. Om en uges tid er der sikkert nye skud og de skal bestemt prøves på andre måder også.


A little thing from the hedge
Hop shoots are earlier than asparagus.

10. apr. 2011

Anlægsarbejde


Jeg ved hvor der findes vilde asparges. Alligevel vil jeg gerne have dem i haven for man starter jo ikke lige bilen og kører 25 km for at tilse aspargesene.
De er bestilt hos Gourmetgarage som har importeret fra Italien.
Billedet på posen ligner ikke helt de billeder jeg ellers har set.
Indpakningen lover produktive planter med en meget delikat og værdsat bitter smag. Desuden skulle de kunne vokse hvor som helst.
Planen er at oparbejde et lille eksklusivt aspargessortiment bestående af
grønne asparges, usn
hvide asparges, Dansk Kæmpe
vilde asparges, usn



Construction of an asparagus bed

Now I have green, white and wild asparagus.

5. apr. 2011

Enlig vinbjergsnegl på græs/endnu et forårstegn



Vinbjergsneglen er ikke med på 24-listen. Normalt dukker alle sneglene frem på en regnvejrsdag i slutningen af april/begyndelsen af maj. Denne enlige snegl er meget tidligt på færde.

Edible snail

(What do you call this snail in english) This snail is very early.

3. apr. 2011

Hvad siger I så?

Jeg har i dag i haven set 2 af de 24 forårsbebudere.


Nældens Takvinge og


Hvid Anemone.

What do you think?

Today in the garden I saw Wood Anemone and Small Tortoiseshell.

1. apr. 2011

25. mar. 2011

Mere om frø



Apropos kalender, systemer og den slags, så har jeg et katalog fra Runåbergs Fröer.
Sådan et katalog er gældende indtil et nyt udkommer. Det er et helt lille opslagsværk, med historie og råd om dyrkning, høst, sygdomme, skadedyr og hvilke planter der gror godt sammen eller ikke. Nærmest en havebog.
Desuden en tabel over frøs holdbarhed, spiretemperatur og -tid.



Det er umuligt at tilgodese alle frø med den helt rette temperatur. Heldigvis har de fleste frø stor tolerance.
Her kan man f.eks læse at det er optimalt at så salat ved 14-18 grader, men at de kan spire helt ned til 4 grader og op til 22 grader. Her skal man altså passe på at det ikke bliver for varmt.
I den anden ende ligger melon med en optimal temperatur på 22-33 grader, men med en tolerance fra 17-40 grader. Her skal man passe på at det ikke bliver for koldt.
Så når mine frø ikke spirer kan jeg lige tjekke listen.



Desuden kan man læse hvor længe frø ca holder. F.eks. salat 4-5 år og melon 5-7 år.
Praktisk for sådan én som mig som aldrig tømmer en frøpose (med mindre jeg har en ny af samme slags i reserve).

More about seeds

I have this catalogue with a lot of information about plants and how to grow them.

21. mar. 2011

Opbevaring af frø

Orden og system er ikke min stærkeste side, men jeg er heller ikke helt håbløs. Jeg har efterhånden fundet et system til opbevaring af frø som virker og gør at jeg ikke skal bruge alt for meget tid på at lede i de efterhånden anseelige mængder.
Frø skal opbevares tørt, køligt og mørkt. I den rækkefølge. Hvis de ikke opbevares tørt er alt andet lige meget. Jeg har valgt at opbevare mine frø i stuen, fordi jeg er så glad for dem at jeg gerne vil have dem i nærheden. Desuden skal jeg jævnligt lige tjekke et eller andet i løbet af vinteren. Mine frø bliver altså opbevaret tørt, varmt og mørkt.



I stuen har jeg en kiste og i kisten en skotøjsæske til ærter og bønner og én til blomster.
Desuden en kæmpeæske til alt det andet. I æskerne har jeg A5 kuverter med frø opdelt efter art. En kuvert til tomater, én til agurk osv. Efterhånden som jeg sår bliver kuverten lagt til side og resten af æsken bliver mere overskuelig.
Lige i øjeblikket er f.eks. kuverterne med tomat og chili lagt til side.



På køkkenbordet har jeg en stor del af året (bortset fra 2-3 måneder om vinteren) en eller flere flettede æsker med aktuelle frø. Lige nu er de aktuelle frø f.eks. valske bønner, radiser, salat og artiskokker.

How I keep my seeds

I keep them in the sittingroom because I am so fond of them that I want them close to me during the winter.

18. mar. 2011

Godt brugt hvidløgsranke



Ranken er flettet af løg som jeg har dyrket på spiseløg fra Netto.



Den deltog og vandt
i disciplinen smukkeste hvidløgsranke da hvidløgsnørderne konkurrerede i august 2010.



Ranken er efterhånden noget tom og desuden er løgene begyndt at spire.
Se hvor smukke de er indeni.




Den nye generation er på vej, men indtil videre må vi spise spirede løg eller købe os frem.


Garlic braid.

This braid won the competition last summer. By now we have almost eaten them all and besides they have begun to sprout.

15. mar. 2011

Ramsløg



Der er efterhånden stor interesse for ramsløg.
Dette afspejler sig også i besøgstallet på mine næsten to år gamle indlæg om ramsløg.



Nu er de på vej op igen i stor stil og det varer kun ganske få dage før de kan bruges som et ultrasundt tilskud i salatskålen. Hele planten kan spises. Både blade stængler, løg, blomster og umodne frø.



Lige nu dufter mine hænder lifligt af hvidløg.

Ramson

They are very healthy and I like the the pleasant smell of garlic.

13. mar. 2011

Jordskokker i römertopf













På side 159 i Killes Krydderier er der en spændende opskrift på
Jordskoksuppe med 3 forskellige chilier.
Mon Kille Enna vil græmmes hvis hun vidste hvordan jeg har mishandlet hendes opskrift.















Jeg havde ikke de tre slags chili, så jeg tog en Guindilla og en gul chili som enten er en Star Flame eller en Toftegårds citronchili. Jeg testede lige om den smagte af citron.Det gjorde den ikke. Men det fik mig til at skære kraftigt ned på mængden. Men ellers har jeg fulgt anvisningerne.















Fra haven har jeg brugt jordskokker, hvidløg, chili, koriander, timian.



Jerusalem artichokes in römertopf
From the garden I took jerusalem artichokes, garlic, chili, coriander and thyme.

5. mar. 2011

Overvintring af tomat






















Min tomatplante er en Gemini F1. F1 betyder at det er første generation (filial) efter to rene linjer med kendte og ønskelige egenskaber. Man kan godt tage frø og dyrke videre på en F1’er men alle planter vil falde forskelligt ud og ikke ligne moderplanten. Se her om fordele og ulemper ved F1-hybrider.



En tomat, som er F1, kan man videreføre på anden vis. Nemlig ved at stiklingeformere. Metoden er ikke ufejlbarlig og man kan ikke regne med at holde planten til stadighed. Pludselig går der meldug eller andet i den og så er det slut med at tage stiklinger.
Hvert efterår tager jeg sideskud fra mine tomatplanter og sætter dem i vand. Når de har slået rødder bliver de pottet. Jeg tager rigtig mange da overlevelsesprocenten er lille. Det er svært at føre en tomat igennem vinteren med svingende temperaturer og manglende lys indendørs. At det blev Gemini F1 som klarede det er tilfældigt.



Den ser lidt pjevset ud, men hvis man ser godt efter har den faktisk små blomsterknopper. Den har fået en større potte og lidt gødning. Lige det med gødning er et område hvor jeg virkelig føler mig rådvild. Jeg er altid bange for at give for meget. Med det resultat at de nok får for lidt.



How to keep a F1 tomato

By taking cuttings.

3. mar. 2011

Overflod



Måske skulle man dyrke lidt færre græskar?



Jeg tror ikke at jeg er i stand til det.




Abundance

Maybe one should grow less pumpkins?

2. mar. 2011

Køkkenvandring.



Jeg tilser vindueskarmene flere gange om dagen. Måske er der kommet en ny lille spire, et nyt lille blad eller måske trænger det hele til lidt vand. Der er rødbede, Bulls Blood



rucola, usn



ærter, Faster Kirstens høje ært



hvidløg, Messidor



chili, Jamaican Bell



aubergine, Schezuan






















tomat, Gemini


Kitchen walk.

I inspect the windowsill several times every day. Perhaps there is something new.