Ved siden af strandkålen har jeg to rabarberplanter som jeg har sået for et par år siden. Glaskins perpetual er en gammel kulturarvssort, som skulle have et betydeligt lavere indhold af oxalsyre end andre sorter. Desuden skulle den vokse meget hurtigt. Det gør den nu ikke i vores tunge jord. Planterne er stadig ret små og nu er de allerede ved at gå i blomst.
Jeg vakler lidt mellem at fjerne blomsterne for at øge udbyttet, og lade dem stå og nyde det smukke syn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar