Nu viser det sig for alvor at “Et år med min have” har en del år på bagen. November kapitlet handler nemlig bl.a. om glæden ved at grave have. Og lige præcis det gør vi ikke mere. Det er slet ikke godt for jorden at blive vendt rundt på den brutale måde og man forstyrrer alle de fine balancer, der har etableret sig i årets løb. Man kan nøjes med evt. at løsne lidt med en greb og lægge et tyndt lag delvist omsat kompost ud.
Kapitlet handler desuden om kunsten at få mængden af potter, løg og jord til at stemme overens. Først mangler man potter, ud at købe flere, så er der for lidt løg, ud at købe osv. Billedet illustrerer det så glimrende.
November according to Karel Capek
Capek is talking about digging your garden but we don’t do that anymore, am I right?
4 kommentarer:
He-he... Gammel eller ej, den er stadig charmerende :o)
Tja, måske, men her på matriklen tyede Søren for en gangs skyld til at grave halvdelen af køkkenhaven, som var blevet ekstremt grøn af ukrudt.
En gang imellem kan det være nødvendigt med en gennemgravning hvis jorden er blevet for hård eller der er kommet for meget græsukrudt. Men som hovedregel skal man jo røre så lidt ved den som muligt, og det er jo også det nemmeste.
Dejligt glimt i øjet på tegningen - og selvom jorden i reglen (som mange andre i efterårsmørket - inklusiv mig) har mest lyst til hvile, ja så er det svært, når alle forårsløgene graves ned...
Mange hilsner og god lørdag fra
Katinka
Send en kommentar