27. jan. 2020

Småblade i januar

Jeg har været ude at hente en dejlig håndfuld friske urter.

Her ses: blad af skorzonnerrod, vårsalat, vild fennikel, sortkål, blad af rødbede, storbladet timian, skvalderkål, mælkebøtte, texsel, sculpit, purløg, vinterportulak, gulerod. 

Der er vlldt mange selvsåede gulerødder. Jeg læser at man kan spise de spæde blade men jeg synes nu ikke at de smager specielt godt. Bemærk at der allerede er rod på. Jeg har nu ikke de store forhåbninger om at de bliver til noget. Jeg tror at de er spiret for tidligt og hurtigt vil gå i blomst. Vi får se.

Texsel, også kaldet  abbesinsk sennep, er lidt af en åbenbaring. Såede den for første gang i 2019 og fik ikke  noget særligt ud af den. Men nu står den stadig derude og den smager mildt og godt. Det kan ikke ses på fotoet, men den har ovenikøbet sået sig selv, så der er gode forhåbninger for næste sæson.

19. jan. 2020

Overskud af radicchio

Radicchio er lykkedes over al forventning i år og de holder sig ovenikøbet godt. Der er flere end vi kan nå at spise som salat, men heldigvis kan de også tilberedes. 
Løg, fintsnittet radicchio (læg dem gerne i koldt vand en halv times tid inden de skal bruges), olivenolie og lidt persille til drys.


10. jan. 2020

Indendørs sysler

Det var i foråret jeg fandt disse fine tørre kalabasser. Siden har de stået på hylden og er blevet endnu mere tørre. 
Nu er de blevet skåret op og den fineste pose med tørre frø åbenbarede sig.

Frøene bliver selvfølgelig gemt for nu har jeg fået blod på tanden. Nu skal der dyrkes kalabasser.

De kan bruges til opbevaring af forskelligt. Frø f.eks. Eller en slags affaldsskål.

5. jan. 2020

Rød mad fra haven


Kalibos
Rossa di Treviso 
Rote piroska (tror jeg nok)